Har du også undret dig? Sådan gik pigerne i bad i ’Hjem til gården’

Man ser aldrig pigerne gå i bad i 'Hjem til gården'. Nu fortæller Michelle, hvordan de gjorde.

Hvordan går man egentlig i bad, når man er med i et tv-program som 'Hjem til gården' på TV 2, hvor man skal bo som i gamle dage under meget primitive forhold. I programmet ser man drengene gå i bad under en hjemmebygget bruser ud af en vandkande, men hvad gør pigerne? Det ser man ikke i programmet. HER&NU har talt med Michelle, der giver svaret.

- Vi badede inde i kostalden i de her store zinkbaljer. Det var virkelig hyggeligt med fællesbadning. Det er så ulækkert med sådan et dele karbad, når man tænker over det nu, griner Michelle.

LÆS OGSÅ: WOW! STORT vægttab: Kan du kende denne 'Hjem til gården'-deltager?

Produktionen kom dagligt forbi, og de kunne ikke forstå, at pigerne kunne bade i sådan en stank, som der var i kostalden.

- Vi kunne jo ikke lugte noget, man er jo bare i det, forklarer Michelle.

Hanne og Michelle fra 'Hjem til gården'. (Foto: Lotta Lemche/TV 2)
Hanne og Michelle fra 'Hjem til gården'. (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

LÆS OGSÅ: Bubbers ekskone afslører nye detaljer om skilsmissen

Deltagerne fik i starten af opholdet et kit med en bloksæbe, en vaskeklud, tandbørste, tandpasta og en hårbørste.

- Vi havde da nogle intime moments ude i den kostald med den der lille vaskeklud, som vi måtte vaske hinanden på ryggen med, griner Michelle, der synes, at det er komisk at huske tilbage på.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører ny baby: Troede ikke, min tredje baby ville komme så hurtigt

Det tog en halv time at gå frem og tilbage mellem brønden og kogestationen, før badet i kostalden var klar, derfor blev der ikke tid til et dagligt bad.

- Jeg ved ikke, om jeg skal være ærlig her, griner Michelle og fortæller, hvor ofte de gik i bad.

- Hver tredje dag var der det store bad. Dog uden hårvask, det gjorde jeg ikke. Mette prøvede alverdens løsninger for at få vasket hår, og det blev bare så fedtet, at hende hovedbund nærmest ikke kunne ånde mere. Hun prøvede den bloksæbe, hun prøvede med sæbespåner og soda, og så prøvede hun at lave sin egen lille kur med urter fra haven, og hendes hår var simpelthen SÅ fedtet, fortæller Michelle.

Mette fra 'Hjem til gården'. (Foto: Lotta Lemche/TV 2)
Mette fra 'Hjem til gården'. (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

LÆS OGSÅ: 'Diamantfamilien' vender tilbage

Selvom deltagerne undervejs byggede et bad som en del af ugeopgaverne, så brugte de det aldrig.

- Inden vi bygger det, havde drengene allerede bygget et bad med en vandkande, så de gik derned, og så badede pigerne i kostalden. Vi brugte ikke det bad, vi byggede, da der ikke var nok tryk på vandet, det løb nærmest ned ad siden. Hvis der skulle mere tryk på, så skulle vandet et par meter længere op, og det kunne vi ikke lave, forklarer Michelle, der ikke fik vasket hår i 3,5 uge.

LÆS OGSÅ: Bronuts slår sig sammen med 'Løvens hule'-Jacob Risgaard