Har du også undret dig? Derfor nævner ingen, at Jaffer var med i ‘Robinson’

Jaffer var med i den seneste sæson ‘Robinson Ekspeditionen’, men det påpeger ingen, da han ankommer som den nye ‘Bachelor’.

Af Caroline Grønne Wigdal - 21. juni 2021 kl. 21:27

Som den helt store overraskelse i datingprogrammet ‘Bachelor’ tjekker en ny mand pludselig ind for på samme måde som Casper at finde kærligheden.

Men i modsætning til Casper har den nye bachelor, Jaffer Janjooa, allerede en del erfaring med at blive fulgt af et kamera. I 2018 deltog han nemlig i ‘Robinson Ekspeditionen’ på Fillipinerne, hvor man virkelig kunne komme helt ind på livet af den 31-årige reality-deltager, der nåede til finalen og landede på en tredjeplads. Sæsonen blev vist i 2019.

LÆS OGSÅ: Kan I kende ham? ‘Paradise’-fyr har været med i ‘Rita’

Alligevel er der ingen af pigerne, der nævner det, da Jaffer ankommer og bliver præsenteret af Petra Nagel.

– Jeg ved ikke, hvorfor det ikke bliver fremhævet, men jeg var sindssygt glad for, at pigerne ikke nævnte det, siger Jaffer.

Han tror, det blandt andet kan skyldes, at mange af pigerne slet ikke har set realityprogrammet. Men har er glad for, at det ikke er ‘Robinson’, der blev hans varemærke.

– Fordi ‘Robinson’ er en ting, jeg har været med i, men det var jo ikke dét, det skulle handle om. Fokus skulle jo bare være, at nu kommer der en fyr ind, der gerne vil finde kærligheden. Det var rart, at fokus ikke var på, at det var en fyr fra reality-verden, siger han.

LÆS OGSÅ: Endnu et ‘Paradise’-par: Vi mødtes efter Mexico

Måtte ikke tale om det

Jaffer er ikke den eneste i ‘Bachelor’, der har været med i ‘Robinson’. Det har Linea Sindt også. Hun medvirkede i sæson nummer 20, som blev vist i 2018, og hun har et mere klart bud på, hvorfor ingen i TV 2-programmet taler om det.

– Jeg sagde med det samme til Jaffer: “Ej, du har også været med i ‘Robinson’!”. Men vi måtte jo ikke snakke om det, fortæller Linea til Realityportalen.

Det står nemlig i deres kontrakt med TV 2, at de ikke må omtale et realityprogram fra TV3.

Jaffer fornemmede dog alligevel lidt snak i krogene, men det er klippet fra i programmet.

– Der har været nogle snakke, hvor pigerne har sat spørgsmålstegn til, hvorfor jeg var der. Om jeg virkelig var der for at finde kærligheden, eller om jeg bare var den der fest og farver-type, som man jo godt kunne forbinde med med én, der har været med i ‘Robinson’, siger han.

LÆS OGSÅ: Paradisoer i krig efter hjemkomst: Der var et indædt had på hotellet

Artiklen fortsættes under billedet…

Linea takkede som den første nej til en date med Casper i ‘Bachelor’ (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

Selv om Jaffer arbejder som model, var det først efter sin deltagelsen i ‘Robinson’, at han for alvor blev et kendt ansigt, og han har da også mærket, at der efter den oplevelse er kommet lidt ekstra opmærksomhed fra det modsatte køns side.

– Men det har aldrig været noget, jeg har kastet mig ud i, jeg meldte mig jo ikke til ‘Robinson’ for at finde kærligheden eller blive et kendt reality-ansigt, jeg meldte mig til for at udfordre mig selv. At det så var nogle, der syntes, jeg så sød ud eller pæn ud, det er så det. Men det var ikke noget, jeg selv syntes, var spændende, siger han.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Kæmpe ‘Robinson’-stjerne bliver ny bachelor

Læs mere om