Hadbeskeder får konsekvenser for Ralf

Ralf er kommet i modvind efter gårsdagens afsnit af 'Robinson'.

Gårsdagens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' har fået mange mennesker til tasterne, og de nøjes ikke med at ytre deres holdninger på deres private sociale medier, men skriver dem i stedet hos blandt andet Ralf Østergaard Christensen, som i den grad fik nogle synspunkter frem.

Artiklen fortsætter under videoen af Ralf. 

LÆS OGSÅ: Direkte i 'Robinson'-finalen: Det var nederen 

Ifølge Ralf har produktionen taget ting ud af kontekst, og mange kommentarer er klippet fra, så han fremstår grovere, end han selv oplevede diskussionen blandt bålet, hvor der blev kørt på Amanda Sascha. Og netop den diskussion omkring bålet har for Ralf fået konsekvenser.

- Jeg har haft min første store modvind på Instagram, og jeg har været nødt til at lukke kommentarsporene på mit seneste 'Robinson'-opslag, fordi jeg har fået sendt noget galle, som jeg ikke gad havde stående. Jeg tror også, jeg har fået +100 negative beskeder i min indbakke fra folk i alle aldre, som skriver nogle grimme ting, fortæller Ralf til HER&NU og kommer med et mere sobert eksempel på de ting, som folk er sure over.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører: Ses med Mikkel igen

- Hvordan kan to voksne mænd sidde og køre på en pige? Hvad fanden bilder i jer ind?, udtaler Ralf om det, der har fået folks pis i kog.

I følge Ralf er afsnittet klippet på en måde, der sætter gang i folks følelser, og hans oplevelse af situationen på øen er en anden.

LÆS OGSÅ: Efter hjemkomsten: 'Robinson'-Oliver gik på knæ