Foto: Thomas Sjørup
Foto: Thomas Sjørup

Gustav trak medie i retten: Her er dommen

Realitystjernen krævede 40.000 kroner i erstatning fra mediet, men retten var ikke enig med ham.

Gustav Andersen Salinas var i dag i retten mod mediet Zetland, som den 10. maj sidste år udgav en længere artikel – en såkaldt single – om ham og solgte den uden hans samtykke.

Singlen blev skrevet af Thomas Korsgaard, der under dække af at ville være Gustavs assistent tog kontakt til ham. Parterne aftalte, at Thomas ikke skulle have løn, men at han i stedet måtte lave en artikel om Gustav.

Thomas blev aldrig Gustavs assistent, men de to mødtes seks gange, og det er de seks møder, der er blevet til singlen 'Dengang jeg troede, jeg var assisten for Gustav'. Det hævdede realitystjernen i hvert fald, og han krævede 40.000 kroner af mediet i erstatning.

GALLERI: Se Gustavs vilde forvandling,

LÆS OGSÅ: Gustav i retten: Jeg føler mig virkelig misbrugt

Tabte sagen

Efter en lang dag i retten måtte Gustav dog gå skuffet hjem. Han fik nemlig ikke ret i, at Zetland havde gjort noget forkert, og derfor tabte han retssagen. Det afslører han i et langt opslag på Facebook.

- Det er med blandede følelser, at jeg skriver denne opdatering, men jeg tabte sagen mod Zetland. Man skal ikke kæmpe, hvis man ved, man ikke kan vinde, og jeg har desværre ikke råd til at køre videre mod Zetland, da de har større økonomiske midler end mig, skriver Gustav blandt andet i et langt opslag.

Dermed slår han altså fast, at han ikke har tænkt sig at anke sagen. Men det betyder på ingen måde, at han er enig i dommen.

-  Jeg håber, Zetland kan sove med god samvittighed. Det kan jeg i hvert fald, og nu har jeg ikke tænkt mig at bruge mere energi på det, da det ikke er mine kræfter værd. Tak for opbakningen. Hver eneste hilsen har varmet mit hjerte. Tak, fordi I er der for mig, når tingene er lidt svære, skriver han.

Herunder kan du læse hele Gustav's opslag på Facebook:

LÆS OGSÅ: Gustav er stjerneforelsket: Her er min mand

VIDEO: Gustav tanker bil i bar røv

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.