Gustav starter virksomhed

Gustav er ved at starte en virksomhed, som skal sælge tøj. Og det er tøj, som han selv har designet.

Gustav har ’jern i ilden’. Han er blevet iværksætter af sin helt egen tøjvirksomhed.

- Det er jo første gang jeg åbner min egen virksomhed og jeg selv står for det hele. Det giver fandeme selvtillid. Der er mange der spørger, hvornår de kommer og hvor de bliver solgt henne. Jeg er rigtig ked af, at jeg ikke kan nå at svare jer alle, men de kommer i næste måned cirka omkring den 5-6 december. Informationer om, hvor mine T-shirts bliver solgt, kommer meget snart. Der vil blive produceret 100 styk, og de vil blive nummeret med nr 1-100. Fordi jeg vil gerne lave min kollektion som "Limited Edition", skriver Gustav i dag på sin Facebook.

Sådan kommer Gustavs t-shirt til at se ud. (Foto: Privat)
Sådan kommer Gustavs t-shirt til at se ud. (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Gustav har fået en dukke

Skal produceres i Danmark

Gustav har sat klare retningslinjer for virksomheden, og det er især vigtigt for ham, at produktionsforholdene er i orden.

- Det hele skal laves i Danmark. Det skal være danskere, der laver det, for jeg gider ikke have, at mit tøj skal produceres i Kina eller at det er børnearbejdere, der laver det, siger Gustav og fortsætter:

- Jeg går meget op i, at det skal være noget lækkert, fancy tøj. Det skal bare være fedt. Men det vigtigste for mig er, at det bliver lavet i Danmark.

Produktionen foregår derfor på Amager.

- Det er sådan nogen hippier, som har lavet designet. Jeg har selv tegnet og fortalt dem, hvordan jeg gerne vil have det. Og der hvor jeg får det produceret, det er ude på Amager. Det er også sådan en hippie-mand, der gør det, siger Gustav til Realityportalen.dk.

"Stop mobning - it's no cool"

En af t-shirtsne bærer teksten, ”Stop mobning - it’s no cool”, og teksten er helt bevidst.

- Jeg ved godt, at der er en stavefejl, men det er med vilje - for det er mig, siger Gustav med et smil.

LÆS OGSÅ: Gustav: Jeg vil ikke udstille min familie på tv

En mindre produktion

Hvis du drømmer om at få fat i en af hans t-shirts, så skal du være hurtigt ude, for der bliver ikke mange til salg.

- Det er mig selv, der har startet det hele op. Der er store firmaer, der har spurgt: ”ej Gustav kan vi ikke lave det”, men jeg har bare sagt: ”nej jeg vil gerne selv lave det”. Jeg havde ikke lyst til, at det skulle være en stor produktion, slutter Gustav.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.