Foto: Martin Hvistendal Pedersen
Foto: Martin Hvistendal Pedersen

Gustav: På torsdag skal jeg se min gerningsmand i øjnene

Realitystjernen har ikke haft det nemt siden sit overfald i oktober, men det lader til, at han snart kan lægge sagen bag sig.

Den 18. oktober i år blev Gustav Salinas udsat for et groft overfald, da han var på vej hjem fra en festlig tur i byen.

- Jeg var inde ved Arbejdernes Landsbank Bernstorffsgade, da jeg skulle følge min ven til Hovedbanegården. Pludselig er der nogle, der råber, at de gerne vil have et billede med mig. Men da jeg vender mig om, får jeg en flaske i hovedet, har den 23-årige realitystjerne tidligere udtalt til Ekstra Bladet.

Gerningsmanden blev efterfølgende fundet, og på torsdag skal Gustav se sin gerningsmand i øjnene.

-Endelig kommer der en afslutning på mit overfald. Det har sgu været hårdt for mig. Både fysisk og psykisk. På torsdag klokken 9.40 skal jeg i retten og vidne mod min gerningsmand. Det bliver mærkeligt at se ham i øjnene, efter det han gjorde imod mig, skriver Gustav i dag på sin Facebookprofil. (redigeret)

LÆS OGSÅ: Gustav om Allan Simonsen: Folk er for hårde ved den gamle mand

Har brug for støtte

Gustav lægger ikke skjul på, at han har brug for al den støtte, han kan få.

-Grunden til, at jeg har besluttet mig for at fortælle om det her, er så mine venner, fans og følgere kan komme og støtte mig. Og så for at vise min gerningsmand, at jeg ikke står alene. Jeg føler også, at det er vigtigt at vise min gerningsmand, at det ikke er alle, der deler hans synspunkter på mennesker og forskellighed, forsætter Gustav.

-Retssagen kommer til at foregå i Københavns Byret v/Nytorv klokken 9.40 på torsdag den 21. november. Jeg håber at se mange af jer derinde, og jeg glæder mig til at lukke denne forfærdelige sag og komme videre i livet, slutter han af.

Gustav om ivrig date: Jeg er stadig ikke interesseret!

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.