(Foto: Janus Nielsen)
(Foto: Janus Nielsen)

Gustav i retten: Jeg føler mig virkelig misbrugt

I dag falder der dom i retssagen mellem Gustav og forlaget Zetland.

Gustav Andersen Salinas er i dag i retten mod forlaget Zetland, som den 10. maj sidste år udgav en længere artikel - en såkaldt single - om ham og solgte den uden hans samtykke. Det har fået Gustav til at kræve en erstatning på 40.000 kroner af forlaget.

Singlen blev skrevet af Thomas Korsgaard, der under dække af at ville være Gustavs assistent tog kontakt til ham. Parterne aftalte, at Thomas ikke skulle have løn, men at han i stedet måtte lave en artikel om Gustav.

GALLERI: Se Gustavs vilde forvandling

Thomas endte dog aldrig med at blive assistent for realitystjernen, men de to mødtes i alt seks gange. Og det er disse møder, der er blevet til singlen 'Dengang jeg troede, jeg var assistent for Gustav'.

- I dag falder dommen om, hvorvidt det var lovligt, at Zetland udgav en e-bog om mig, uden mit samtykke, og derefter tjener penge på den. Jeg håber inderligt, at jeg vinder denne sag, da den har fyldt meget i mit liv det sidste halvandet år. Jeg føler mig virkelig misbrugt. Kryds fingre for mig, skriver Gustav på Facebook.

Retssagen begyndte klokken 09:30 i dag.

LÆS OGSÅ: Gustav er stjerneforelsket: Her er min mand

Galleri: Gustav træner Anne Gadegaard hårdt

VIDEO: Gustav tanker bil i bar røv

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.