Gustav: 'Paradise' var en cockblocker

Der var ikke meget sex i dette års 'Paradise'. Og det er der en særlig grund til, mener Gustav.

Første sæson af 'Paradise' er slut. Og for mange fans har det været en ny oplevelse at følge med i programmet i år. Mange ting er ændret fra de tidligere sæsoner, hvor drama, druk og sex fyldte en hel del blandt deltagerne.

LÆS OGSÅ: Efter utroskab: Nu taler Christel ud

Men i år har det været anderledes. Dramaet var svært at få øje på, alkohol fik deltagerne heller ikke så meget af, og sexscenerne var heller ikke i fokus. I hvert fald ikke, hvis man spørger Gustav fra dette års sæson.

- Jeg blev ret skuffet over, der ikke var alkohol. Jeg havde håbet, at de (produktionen, red.) sagde "nu giver I den bare gas". Bare én aften. De kunne godt have serveret mere alkohol til os, forklarer han til Realityportalen til 'Paradise'-finalefesten.

LÆS OGSÅ: Nora taler ud om rygter

Men det er ikke kun den manglende alkohol, der går Gustav på. Også det, der sker under lagenerne, var en mangelvare ifølge Gustav.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at dette års 'Paradise' har været lidt af en cockblocker, siger han med et smil.

En cockblocker er en hændelse eller en person, som er skyld i, man ikke ikke får sex i løbet af en aften.

- Vi havde jo opdelte senge, og der skulle gives samtykke inden et samleje. Det er kun godt, men det var en moodkiller, at man skulle spørge, om man skulle sove i samme seng. Det var nogle akavede samtaler engang i mellem.

LÆS OGSÅ: Efter ufrivillig abort: Sarah og Türker venter barn

Gustav er sikker på, at der var sket mere på værelserne, hvis der var andre omstændigheder på hotellet.

- Stemningen havde været anderledes, hvis man var tvunget til at sove i samme seng. Ikke fordi man er tvunget til at pille eller noget, men især hvis man havde fået noget at drikke, så var der måske opstået dybere samtaler, når man ligger side om side, end når man ligger to meter fra hinanden, afslutter Gustav til Realityportalen.

Du kan se hele interviewet med Gustav fra 'Paradise'-finaleeventet øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Linse afslører nyt kærlighedsprojekt