Gustav. (Foto: Lars E. Andreasen)
Gustav. (Foto: Lars E. Andreasen)

Gustav giver hemmeligheden bag sin tv-succes

Gustav har underholdt med mange gode timers tv. Nu afslører han hemmeligheden bag.

Gustav Salinas skabte sig selv en karakter, da han som kun 18 år medvirkede i ’Dagens mand’. Det er 12 år siden nu, og Gustav kigger tilbage på sin tv-tid med stor succes.

- Inden jeg lavede ’Dagens mand’, så jeg alle afsnit og lagde en plan for, hvor det ville være bedst at stå, hvad jeg skulle sige, og hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke fik ordet. Hvis man ser afsnittene, så taler jeg hele tiden, og det gjorde jeg med vilje. Det var gennemtænkt, hvordan jeg sørgede for at præstere allerbedst, fortæller Gustav, der er stolt af sig selv, når han ser tilbage.

Gustav i 'Dagens mand' 2008 (Foto: TV 2)
Gustav i 'Dagens mand' 2008 (Foto: TV 2)

LÆS OGSÅ: Gustav om bruddet med Kenneth: Jeg var ikke enig

- Jeg synes, at jeg leverede et godt stykke arbejde. Jeg var god til at underholde folk, og jeg var god til at få folk til at grine og få folk til at tale. Men jeg vidste også godt, hvor mine egne grænser var, og de udviklede sig hele tiden. I en alder af 25 kunne jeg godt mærke, at jeg ikke havde lyst til at konkurrere med de nye mennesker, der kom ind i tv, for jeg var ikke villig til at overgå de grænser, som det krævede. Tingene blev vildere og vildere, og man skal hele tiden sørge for at være den bedste, fortæller Gustav, der ikke har lavet tv i fem år nu.

LÆS OGSÅ: Gustav fylder 30 år: Jeg har ikke længere behov for at råbe højt

Spillede du en rolle i ’Dagens mand’?

- Det var en del af mig, men det handler om at skrue op for nogle ting. Og jeg gav den lige lidt ekstra på de tangenter, som jeg vidste virkede i underholdningsbranchen. Det bliver man nødt til, siger Gustav og fortsætter:

- Det er det samme, som hvis du er på en date, så er du måske lidt mere underholdende, for man vil ikke ligne en, der er træt af at leve. Men det gør dig ikke til en fake person, du spiller bare dine kort rigtigt.

LÆS OGSÅ: Liv Martine er gravid: Jeg er langt henne

Er andet end en sjov bøsse

Gustav har i dag et behov for en anden slags anerkendelse og ønsker ikke kun at blive husket som ”den sjove bøsse på tv”, som han selv udtaler det.

- For fem år siden ændrede jeg hele mit eget liv. Jeg solgte min BMW og købte mig en KIA, jeg blev nødt til at leje et værelse og tog mig nogle uddannelser. Folk forstod ikke, at jeg stoppede, da jeg var på toppen i tv-branchen og fik en stor hyre af TV 3. Da jeg var 18 år, handlede det meget om at være kendt og blive set og få dækket det behov, men med alderen har jeg fået andre behov. Nu er jeg mere interesseret i at dygtiggøre mig og huskes for mine resultater med andre mennesker, siger Gustav, der arbejder som online coach, men som ikke fortryder sin tid på tv.

Gustav. (Foto: Lars E. Andreasen)
Gustav. (Foto: Lars E. Andreasen)

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsens nye liv: Partykongen er abdiceret

- Jeg står ved alle de åndsvage ting, som jeg har lavet på tv. Jeg har hele tiden vidst, hvad jeg er gået ind til, og jeg har spillet sammen med producenterne, så jeg ser ikke mig selv som et offer. Jeg spillede kortene, så de har fået, hvad de ville have, og jeg har fået, hvad jeg ville have. Det folk sagde var umuligt, er blevet muligt for mig, og det er jeg rigtig stolt af. Jeg blev ikke en døgnflue, som alle sagde, og jeg lod mig ikke påvirke af folks ord.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Gustav fylder i dag 30 år: Der er sket meget siden 'Dagens mand'