Gustav og Sy Lee forfulgt af rocker-typer

Begge realitydeltagere har haft dårlige erfaringer med at blive forfulgt og chikaneret. Nu tager Gustav sagen i retten.

Livet som realitydeltager er ikke altid let. I morgen, torsdag, skal Gustav i retten for at vidne imod en gruppe barske fyre, som sidste år forfulgte Gustav igennem København og spyttede ham i ansigtet.

En episode som rystede den kære Gustav, men som han også nægtede at lade sig slå ud af.

-I får mig ikke ned med nakken. Jeg er stolt af den, jeg er. I kan true mig, smadre mig og ødelægge min bil, men det ændrer ingenting. Jeg anmelder jer, og i kommer ikke til at slippe godt for det her, for sådan skal man ikke behandle andre mennesker, sagde Gustav den gang i en video på sin Facebookprofil.

Og nu skal gerningsmændene for retten, hvor Gustav skal vidne.

-Det er en rigtig irriterende sag at skulle rippe op i igen, men de skal simpelthen ikke slippe godt fra det. "Heldigvis" var der så meget spyt i min bil, at politiet kunne tage DNA-test, og det fælder dem nu, fortæller Gustav til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Gustav forlader Danmark

Sy Lee er også blevet forfulgt

'Divaen'-Sy Lee, som også er gode venner med Gustav, har selv været ude for en lignende ubehagelig oplevelse.

Så sent som i går blev Sy forfulgt af tre marskerede mænd i en bil ved Fields.

-Jeg havde været derude meget sent om aften, så der var ingen andre mennesker. Det var en virkelig ubehagelig situation, da tre mænd med huer trukket ned over deres ansigter forfulgte mig, fortæller Sy Lee til Realityportalen.dk.

Sy Lee forsøgte at søge hjælp via hans facebook, (Foto: Privat/Facebook)
Sy Lee forsøgte at søge hjælp via hans facebook, (Foto: Privat/Facebook)

Sy vidste, at det ikke ville nytte noget at henvende sig til politiet, da de intet kan gøre, førend der er sket en konkret hændelse.

-Jeg søgte hjælp på facebook, og så måtte jeg løbe hen til min bror, som heldigvis bor i nærheden. Det var en meget ubehagelig situation, og jeg ved ikke, hvad der kunne være sket, hvis de havde indhentet mig, afslutter han.

LÆS OGSÅ: Sy Lee anklages for misbrug af Mr. Denmark-titel

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.