Gustav modtager mystisk fanbrev

Som kendt må man finde sig i meget. Søndag fik Gustav et overraskende fanbrev med 'klamt hvidt snask i'.

Søndag fik Gustav sig en alvorlig forskrækkelse, da han åbnede sin postkasse. I postkassen lå nemlig et fanbrev som indeholdt 'klamt hvidt snask'. Brevet var uden afsender.

- Endelig er jeg kommet hjem efter en lang weekend med diverse bar jobs rundt i landet. Så kommer jeg hjem og åbner min postkasse og kigger på min post. Et af brevene er der en stor plet på uden nogen afsender og jeg syntes at det er meget mystisk. Jeg vælger så at åbne brevet og aldrig i mit liv har jeg skreget så meget af vrede at selv mine naboer kom og bankede på og spurgte om jeg var okay. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal håndtere et brev med noget hvidt klamt snask i, skriver Gustav på sin Facebook. (uredigeret)

LÆS OGSÅ: Gustav om ‘For lækker til love’: Egoerne når nye højder

Ikke det første mystiske fanmøde

Gustav mener ikke selv, at det mystiske fanbrev er det eneste underlige, han har oplevet på det seneste. For noget tid tilbage har en fan haft fingrene i Gustavs postkasse om natten.

- Mange ting har jeg prøvet. Jeg har prøvet at folk stikker fingre i min brevkasse i døren midt om natten. Og prøvet alle mulige andre fucked up ting. Men det her er det mest surrealistiske ever og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til det. Bare det ikke er den samme stalker som stak sine klamme fingre ind af min brevkasse i døren, skriver Gustav.

LÆS OGSÅ: Kay: Jeg blev mobbet

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.