Gustav: Jeg vil ikke udstille min familie på tv

Gustav sætter en klar grænse for, hvad han vil være med i, og hvad han ikke vil være med i. Læs her hvor Gustav sætter grænsen.

Af Ida Reihs Andersen - 19. november 2012 kl. 9:07

Vi har efterhånden set Gustav i en del programmer – først i ’Dagens mand’, så ’For lækker til love’, så ’Divaer i junglen’, og senest ’Gustav og Linse på udebane’. Men Gustav vil bestemt ikke være med i hvad som helst.
– Der er nogen ting, som jeg ikke går personligt med til. Jeg har fx aldrig tænkt mig at udstille min familie på tv. Det har jeg sagt nej til, og de har spurgt mange gange, om jeg ikke vil lave noget med min familie, fortæller Gustav til Realityportalen.dk.
Årsagen til, at Gustav ikke ønsker, at hans familie skal frem i rampelyset, er simpel.
– Jeg elsker min familie og værdsætter dem så højt. Jeg vil ikke have, at de skal udsættes for haters. Det kan jeg godt selv tage. Jeg kan godt lide at være fremme i skoen, og jeg kan godt lide at være på og se mig, men jeg kan ikke lide, at nogen skal kommentere på min mor eller bror eller sige noget dårligt om dem, fastslår Gustav.
LÆS OGSÅ: Gustav forager med sort dildo
Nej tak
Ifølge Gustav skal man aldrig sige aldrig, men hvis han alligevel skulle nævne et program, som han ville sige nej tak til, så er han ikke i tvivl.
– Så jeg vil nok aldrig medvirke i et program som ’Mig og min mor’. Det tror jeg ikke, at jeg vil kunne klare, indrømmer Gustav.
LÆS OGSÅ: Linse og Gustav i nyt tv-program
Vil være med fra starten
Der er umiddelbart ikke nogen af de allerede eksisterende realityprogrammer, som Gustav har en drøm om at medvirke i. Han vil hellere være med fra starten.
– Det er ikke sådan, at jeg tænker, at der er et eller andet realityprogram, som jeg gerne vil være med i. Alt det reality som jeg har været med i, det er noget, som jeg selv har været med til at starte. Jeg startede i ’Dagens mand’ med bøsser. Det var helt specielt, for der var jeg med i første afsnit. Så var jeg med i ’For lækker til love’ og ’Divaer i Junglen. Der var jeg også den første, der var med. Og så ’Gustav og Linse på udebane’. Det har alle været nogen programmer, som jeg selv har haft et præg på, og det synes jeg er rigtig dejligt, erkender Gustav til slut.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.