Gustav: Jeg er ikke bare en lille bøsse

Gustav Salinas frygter ikke længere at blive overfaldet. Nu kan han nemlig forsvare sig selv.

Det er efterhånden halvandet år siden, at Gustav Salinas var udsat for en hate crime, da han blev overfaldet og slået ned. Siden er meget sket hos reality-stjernen, der ikke vil kunne forsvare sig selv, hvis det samme sker igen.

Derfor er Gustav gået til den i træningscentret, og det har i den grad givet resultater både fysisk og psykisk, fortæller han på sin blog.

- Jeg ville ikke bare være den lille bøsse, som folk bare kunne træde på. Jeg føler allerede, nu hvor jeg er blevet større, at jeg ikke er ligeså bange for at blive overfaldet som før, for nu har jeg styrken til at kunne forsvare mig selv, skriver han.

LÆS OGSÅ: Gustav: På torsdag skal jeg se min gerningsmand i øjnene

Glemmer det aldrig

Den aften, hvor Gustav blev overfaldet, ligger stadig dybt i ham. Det går aldrig væk, men det har motiveret ham til at blive ved, når han har stået i træningscentret.

- Jeg glemmer aldrig, da jeg kom hjem fra hospitalet. Jeg glemmer aldrig, hvor indebrændt og sur jeg var, over at jeg ikke havde været i stand til at kunne forsvare mig mod den idiot, der overfaldt mig.

- Jeg er ikke typen, som finder mig i at blive trådt på mere. Jeg ser også livet på denne måde, at det er okay at falde, men det er ikke acceptabelt at blive liggende. Den, der bliver liggende, er den der taber. Dette er mit livsmantra, skriver Gustav.

Her kan du læse hele Gustavs blog-indlæg om overfaldet og tiden efter.

LÆS OGSÅ: Gustavs overfaldsmand dømt

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.