Gustav er ikke til spanking

I aften kommer Gustav og Linse til Finland, og her er der bare bryster og smæk på programmet, men ingen af delene imponerer Gustav.

Gustav og Linse er denne gang rejst til Finland i det kolde nord. Her bliver deres venskab lige fra starten sat på en alvorlig prøve, da de skal i sauna med to indfødte.

I Finland går man nemlig i sauna nøgen, og så er det det er tradition at slå hinanden med birkegrene, der har været i vand først, for at øge blodcirkulationen.

Linse får to mandlige finner til at koge over, da hun smider toppen og lufter sine fremtrædende fordele, og Gustav lufter sin utilfredshed med den manglende opmærksomhed med ordene "hokus pokus hvor er Gustav i fokus".

LÆS OGSÅ: Gustav vil være med i 'Vild med dans'

Spanking er mærkeligt

Opmærksomhed får han til gengæld, når Gustav hiver pisken frem, og blodcirkulationen skal øges med slag. Men det viser sig hurtigt, at Gustav ikke ligefrem tænder på tæsk med birkegrene.

- Jeg synes det er mærkeligt det her, udbryder en bekymret Gustav, men Linse er nu ikke så bleg for at tage imod lidt slag

- Jeg synes det er herre hyggeligt, siger hun med et bredt smil og lægger gerne krop til en gang tæsk med

LÆS OGSÅ: Gustav: Det er hårdt at være kendt

Venskab på prøve

De to rejsekammeraters venskab bliver dog først for alvor sat på prøve, da Gustav forelsker sig i en blød rævepels – for det er noget, der får den dyreglade Linse helt op i det røde felt.

Se også med, når de to rejsekammerater fyrer den af til VM i luftguitar. Det er Linses værste mareridt at svinge den imaginære spade, mens Gustav er i himlen, når han i stram lyserød trikot får lov til at folde sig ud på scenen foran tusindvis af publikummer.

LÆS OGSÅ: Gustav: Linse er sippet

I det hele taget danner Finland rammen for en lang række grænseoverskridende oplevelser både for de to hovedpersoner og de folk, de møder på deres vej. Se med i ’Gustav og Linse på udebane’ i aften kl. 20.00 på TV3

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.