Gunnvør afslører: Det synes jeg egentlig om at være ‘Forsidefrue’

Det er ikke sikkert, Gunnvør vil fortsætte med at være foran kameraet.

Af Anna Løwe - 21. juni 2021 kl. 09:04

Da Realityportalen møder Gunnvør til event i BR, Taastrup, fortæller den 39-årige ‘Forsidefruer’-babe, hvordan hun egentlig har det med at være en del af programmet.

– Jeg tager stilling til ‘Forsidefruer’ løbende. Men jeg forestiller mig, at jeg på et tidspunkt skal være mere bag ved kameraet, fortæller Gunnvør og fortsætter:

– Jeg vil rigtig gerne bruge min faglighed, jeg har jo en kandidat i kommunikation. Jeg kan rigtig godt lide at være i kulisserne. Det er ikke nødvendigvis min yndlingsting at være foran kameraet. Dér er man jo medvirkende frem for at være strategisk og nørde lidt mere med indholdet.

LÆS OGSÅ: Traumatiserede: Bendtner og Philine i chok

I ‘Forsidefruerne’ følger man Gunnvør i selskab med Janni Ree, Amalie Szigethy, Tina Lund, Karina von d’Ahé og Jackie Navarro, og stemningen og venskabet mellem de seks kvinder er ikke fryd og gammen.

– Stemningen går op og ned. Det er et specielt setup at være i, forklarer Gunnvør og uddyber:

– Vi er først og fremmest kolleger. Jeg vil gerne opføre mig professionelt, og det gør jeg. Det kan være en udfordring nogle gange, for vi er meget forskellige. Jeg tager lidt det hele en dag ad gangen. Men så længe det er sjovt, er det fint.

TV-baronessen midt i krisen: Hygger på jetset-bar

Vil gerne producere mere

Ud over optagelserne til ‘Forsidefruerne’ har Gunnvør i øjeblikket travlt med af afslutte en masse opgaver og projekter.

– Jeg er i gang med at afslutte en masse spændende ting, der er jo ferie lige om et øjeblik, fortæller hun og tilføjer, at hun glæder sig til at komme helt ned i gear sammen med familien.

– Jeg skal til Færøerne med børn og en masse familie. I sommerferien skal vi desuden i sommerhus i Jylland med en veninde, og børnene skal på ridelejr.

LÆS OGSÅ: Irina giver status på graviditet

Gunnvør har for nyligt produceret en kampagnefilm for Fri af misbrug og har i den forbindelse besluttet sig for at opgradere sine kompetencer og taget endnu en uddannelse.

– I kan sagtens forvente at se mere af den slags fra min hånd fremadrettet. Jeg kan rigtig godt lide at nørde med detaljerne og være mere strategisk.

Kampagnefilmen, der er gået viralt, kan du se nedenfor:

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Gunnvør Virgarsdóttir D. (@mama_gun)

LÆS OGSÅ: NA-KD fjerner midlertidigt Mathilde Gøhlers badetøj efter anklage om plagiat

LÆS OGSÅ: Elsker du (også) reality? Så SKAL du se dette program