Gunnvør åbner op: Det var det bedste, der skete for mig

'Forsidefruer'-baben sætter ord på en periode i denne sæson af reality-programmet, hvor hun rendte rundt med en helt særlig følelse i kroppen.

I 'Forsidefruer' har det sidste stykke tid været med en del problemer og akavede øjeblikke affødt af Amalie og Jannis meget omtalte konflikt. Heldigvis er det ikke det eneste, der fylder.

LÆS OGSÅ: Vred ‘Forsidefruer’-Jackie: Jeg orker ikke jeres uacceptable og modbydelige beskeder!

Der også mange lyspunkter og sjove oplevelser, som fruerne deler, og for den 37-årige Gunnvør Virgarsdóttir står det helt klart, hvad der har været det bedste ved den nye sæson.

- Det var vores tur til Paris, som jeg var afsender på, fordi jeg har boet i den by. Paris er min yndlingsby af alle byer. Jeg har altid været meget frankofil og er kommet meget i Frankrig, siden jeg var helt lille, siger Gunnvør til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Forelsket Gunnvør rødmer: Jeg har det rigtig godt

Gunnvør fortæller om 'Forsidefruer' sæson 7. Foto: Janus Nielsen
Gunnvør fortæller om 'Forsidefruer' sæson 7. Foto: Janus Nielsen

Gunnvør boede otte måneder i Paris, da hun studerede. Men herefter fortsatte hun med at besøge byen ofte, da hendes søster boede der i otte år. Derfor er Paris gået hen og blevet hendes anden hjemby, og for den tidligere model og tv-stjerne er byen fyldt med varme følelser og minder.

LÆS OGSÅ: WOW: Nu skal Janni Ree have en skede-opstramning

- Det har nok også noget med nostalgi at gøre, nu hvor jeg er blevet ældre. Det minder mig sådan om de tidlige 20'ere, som for mig virkelig bare var en dejlig tid.

Status på drama

Alle fruerne sætter pris på rejser, og fordi konflikten stadig hang som en skygge over gruppen, var det en god måde at få ny energi og bedre stemning frem blandt fruerne.

LÆS OGSÅ: Kommer der en ny frue i ‘Forsidefruer’?

- Paris er jo forholdsvist tæt på, og der var desuden mange af fruerne, som ikke havde været i Paris. Derfor var det bare oplagt. Det er jo altid fedt at være et sted med én, der har været der før, så man ikke kun ser steder med mange turister, siger Gunnvør.

Og faktisk lykkedes det også  for alle damerne at nyde den smukke hovedstad uden forhindringer og misforståelser på vejen.

LÆS OGSÅ: Ikke vist i ‘Forsidefruer’: Derfor er stemningen akavet under modeshow

- Jeg havde indtryk af, at det var en god tur, og der var god stemning. Jeg husker ikke noget drama, men jeg var også helt høj på Paris og var lidt i min egen verden.