Grevinde Alexandra taler ud: Jeg nyder livet igen

Grevinde Alexandra har genopfundet sig selv ved at prøve forskellige ting af.

Da grevinde Alexandra, 57, pludselig trådte frem på scenen på Bremen Teater, havde publikum af bar jubel nær blæst taget af Simon Spies' gamle biograf.

Som den hemmelige gæst i en live udgave af podcasten 'Det, vi taler om' gav hun her Ditte Okman og et panel svar på tiltale efter i årevis at være blevet diskuteret ugentligt i podcasten.

LÆS OGSÅ: Drama efter brud: Hun lyver!

Med ærlige og tankevækkende svar fortalte hun om, hvordan hun midt i livet har både genopfundet og genfundet sig selv ved at prøve nye ting af. Det kan være med at vinterbade, udgive musik, skrive en bog, holde foredrag og få malet et udfordrende portræt.

– Man har ét liv. For mig har det været yderst vigtigt at gøre de ting, som betyder noget for mig, lød det fra grevinden, der ved prins Felix' 18-års fødselsdag frasagde sig sine årpenge og vendte tilbage til det private erhvervsliv.

LÆS OGSÅ: Jackie Navarro raser efter indbrud: Klamme tyve

Nu, hvor begge hendes sønner er flyttet hjemmefra, oplever hun også derhjemme en helt ny frihed.

– Nu skal jeg nyde mit liv igen, hvor jeg ikke har direkte ansvar for to børn. Da jeg fik min første søn og stod med ham, tænkte jeg virkelig: Jeg får aldrig mit liv igen. Hvornår har man tid til at læse et blad eller komme ud med nogle venner og have tid til sig selv, fortalte hun om sine bekymringer som nybagt mor.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: ‘X Factor’-dommer venter barn

– Det at blive mor første gang er overvældende. Jeg har altid synes, at det bedste råd, jeg kan give videre til andre, er, at man langsomt skal give slip på sine børn. Men selvfølgelig altid være der for dem. Nu er jeg tilbage til tiden, før jeg fik børn, hvor jeg virkelig kan nyde alt. Det er lidt en egoistisk tid igen, hvor man har tid til sig selv. Jeg skal ikke nødvendigvis tænke på andre først. Det er et nyt kapitel, som jeg glæder mig til, lød det ærligt fra grevinde Alexandra.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Christiane er gravid