Foto: Instagram/Amalieprivatdk.
Foto: Instagram/Amalieprivatdk.

Gravide Amalie Szigethy: Så meget har jeg taget på

Selvom reality-baben ikke er langt i graviditeten, kan hun allerede både se og mærke en forskel på sin krop.

Tidligere i januar afslørede reality-baben Amalie Szigethy, at hun og kæresten skal være  forældre til sommer. Selvom den kommende mor endnu ikke er mange måneder henne, er hun overrasket over, hvor meget der allerede er sket med hendes krop.

- Jeg er gået ind i uge 14 nu, og jeg har hvert fald taget otte kilo på. Det er ikke, fordi jeg spiser meget, det er fordi det primært er sådan min krop er skruet sammen, og når jeg ikke dyrker min motion og spiser sunde ting, så går det stærkt. Jeg kan lige så godt lære det, og det er jeg på vej til at gøre. Mine bryster vokser hver dag der går, og det er begyndt at blive skræmmende, skriver Amalie på sin blog og uddyber:

- Jeg har fået motherfucker store bryster, og jeg ved godt, at når jeg har født, så ryger al pusten ud af dem. Men hold nu op, hvor skal man vænne sig til, at kroppen fuldstændig forandrer sig. Jeg misunder de kvinder, som har det nemt og kun tager på, hvad der nærmest ligger indeni maven - nemlig deres baby. Jeg er ikke ligesom de kvinder, jeg hører til i den anden kategori. Vi har jo forskellige kvindekroppe og er forskellige.

LÆS OGSÅ: Gravide Amalie Szigethy afslører: Sådan er min økonomi

'Nogle gange føles alt nederen'

Selvom graviditet siges at være en fantastisk tid, så mener Amalie, at mange kvinder også overdriver. Hun vil gerne skrive under på, at det til tider bestemt kan være hårdt.

- I går lagde jeg et billede ud på min Instagram-profil, hvor jeg skrev, at jeg elskede melon i min graviditet, men at jeg 'hadede', at jeg var blevet bleg, og at alt nogle gange kunne føles nederen, fordi det kan det. De kvinder, der siger, at en graviditet er den lykkeligeste tid i deres liv, må altså overdrive lidt, forklarer Amalie og fortsætter:

- Vi er selvfølgelig forskellige, og jeg synes da jeg er i en lykkelig periode, men der er også mange ændringer, ting, man skal tage sig til, bekymringer, tanker og følelser. Men på samme tid er det jo et mirakel, at man får en lille baby, og at man skal være mor.

Se billedet nedenfor, hvor det ses, at Amalie er gravid:

Se flere billeder af Amalie øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: HOT AFSLØRING: Amalie Szigethy vender tilbage til tv-skærmen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.