Gravid med tvillinger: Nu skal Natascha Linea skilles

Selvom der ikke engang er gået to måneder, har det været et begivenhedsrigt år for Natascha Linea.

I sidste uge afslørede Natascha Linea Kaup Jensen, som er kendt fra ‘De unge mødre’, at hun er gravid med tvillinger, og til sommer bliver børneflokken altså udvidet fra 3 til 5 børn.

Det er dog ikke den eneste store omvæltning i den unge mors liv. Nu afslører hun, at hun ikke længere danner par med sin mand, Mathias.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Ninos og kæresten deler hjerteskærende nyhed

- Vi skal skilles. Efter mange overvejelser har vi besluttet os for, at vi går hver til sit, skriver Natascha Linea på Instagram.

Det er en udmelding, der chokerer mange af hendes følgere. Natascha Linea har nemlig tdligere udtalt, at hun aldrig ville skilles fra Mathias, heller ikke selvom de gik fra hinanden og fik nye kærester.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-par er blevet forældre

Høje forventninger til 2023

Det har dog været et turbulent år for parret, idet Mathias har siddet i fængsel siden efteråret 2021. Han skulle dog komme ud i år, og Natascha Linea har tidligere udtalt, at hun glædede sig til 2023.

LÆS OGSÅ: Christian Degn slipper sin hemmelighed fri: Jeg var bange

– Året sluttede på den bedste og mest fantastiske måde, og jeg fik den bedste gave, jeg nogensinde kunne ønske mig. Jeg må desværre ikke offentliggøre det endnu. Men 2023 bliver et magisk år både for mig, min familie og for min fremtid, skrev hun kort før nytår på sin Instagram.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen reagerer på voldsdom: Han er en aggressiv alkoholiker

Indtil videre har året budt på en graviditet, en sygemelding og nu en skilsmisse for den unge mor. Natascha Linea har ikke svaret på de mange spørgsmål og kommentarer fra hendes følgere på opslaget om skilsmissen.