Gordon Kennedys store sejr: Må blive i Danmark

Gordon Kennedy har netop fået opholdstilladelse i Danmark.

Skuespiller og komiker Gordon Kennedy, 53, har boet i Danmark hele sit liv på en permanent og tidsubegrænset opholdstilladelse med britisk statsborgerskab, da hans far er skotte, men i april i år blev hans opholdstilladelse pludselig annulleret på grund af Brexit.

LÆS OGSÅ: Alene hele natten: Det skete der mellem Emil og Melissa

Kennedy skulle ifølge et brev i sin e-boks forlade Danmark i juni, hvis han ikke inden fik søgt om ny opholdstilladelse, og den har han netop fået.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Lene Beier fortæller om sit ønske for næste sæson ‘Landmand søger kærlighed’. 

– Jeg bliver i Danmark. Jeg har lige fået min opholdstilladelse. Jeg har ikke fået kortet endnu, men jeg har fået et brev om, at jeg gerne må blive her, og jeg må også gerne arbejde her, fortalte Gordon, da han i weekenden fejrede sejren med en tur i Nørrebro Teater med vennerne.

LÆS OGSÅ: Augusta om sit exit: Derfor tog jeg hjem

Vejen til den danske opholdstilladelse har ikke været nem for Gordon, der stadig kun er britisk statsborger.

– Jeg skulle sende lønsedler for de seneste fire år tilbage, så det var en ordentlig omgang, fortalte Gordon Kennedy til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Esben Dalgaard uhelbredelig syg: Det lugter af en dødsdom

Han blev i 2017 skilt fra sin hustru, Henriette Kennedy, som han har datteren Frida og sønnen Elliot med, og ifølge Gordon er der ikke en ny kærlighed, der banker på.

– Kærligheden lader vente på sig, og det er fint, fortalte han, inden han gik ind for at se forestillingen ”En Folkefjende”.