God grund til at glæde sig: Tinka er tilbage
'Vild med dans'-deltageren glæder sig til december.
Hvis du er en af de mange danskere, der har været glad for TV 2's julekalendere om Tinka, kan du godt begynde at glæde dig. Til december vender TV 2 nemlig tilbage med endnu en sæson om den populære halvnisse.
LÆS OGSÅ: Gustav Salinas i chok: Vi har mistet alt
På den røde løber til 'Vild med dans' afslørede Albert Rosin Harson, at optagelserne er i hus.
- Vi er lige ved at lægge en sidste hånd på værket, fortalte han og fortsatte:
- Jeg har ikke selv set det færdige resultat endnu, men min fornemmelse er, at man godt kan glæde sig til julestemning, magi og en god historie - specielt hvis man har fulgt med i Tinka-universet.
LÆS OGSÅ: Uhh! Esben Dalgaard i ny værtsrolle
Som at vende hjem
Albert Rosin Harson lavede første sæson af Tinka, da han var 14 år. Nu er han 20, men det betyder ikke, at han er træt af sin julerolle.
- Det har været vildt hyggeligt at komme tilbage og lave julekalender igen. Det føles altid som om, at man vender hjem til sin lille Tinka-familie, fortalte han.
LÆS OGSÅ: Mary om ændringer i kongehuset: Det er svært
Den tredje julekalender om den populære nisse og hendes tro følgesvend, mennesket Lasse, har fået titlen 'Tinka og sjælens spejl'.
Udover et gensyn med hovedrollerne Josephine Chavarria Højbjerg som Tinka og Albert Rosin Harson som Lasse, vil seerne også støde på Hadi Ka-Koush, Ellen Hillingsø, Christian Tafdrup, Neel Rønholt, Rosita Gjurup, Martin Bo Lindsten, Birthe Neumann, Esben Dalgaard, Jakob Femerling og Viilbjørk Malling Agger.