Gintbergs feriemareridt: Jeg er en kæmpe-idiot

Det gik helt galt, da Jan Gintberg skulle på ferie med familien.

Det forventes af en familiefar, at han har styr på tingene, men for Jan Gintberg gik det galt, da han juli stod med kone og tre børn i Københavns Lufthavn på vej til en uges ferie til Barcelona. Den sjove mand havde kommet til at booke en forkert flyafgang.

GALLERI: Se alle billederne fra Maschas bryllup

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen er til Mascha Vangs bryllup...

– Familien stod og kiggede måbende på mig kl. 7.30 om morgenen, da jeg ikke kunne finde min booking på billetmaskinen i afgangshallen. Jeg kæmpe-idiot. Noget senere fandt jeg heldigvis en afgang fra Billund med mellemlanding i Paris til dagen efter. Så vi tog toget til Jylland og reddede ferien på den måde, siger den 58-årige komiker flovt til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Lykke på landsholdet: Far igen

– I et samfund, hvor man må klare sig selv med digitale bestillinger, er der ikke meget hjælp at hente nogen steder, hvis noget går galt. Så hvis I ser mig i lufthavnen, så kom og hjælp mig. Det er en opfordring. For jeg er i gang med at gøre noget dumt. Jeg er en ældre passager, fortsætter komikeren, der blev forskånet for flere uheld undervejs på familiens ferie.