Gina Jaqueline (Foto: Janus Nielsen)
Gina Jaqueline (Foto: Janus Nielsen)

Gina Jaqueline amok i retten: Her er dommen

Den tidligere sugardater blev i dag idømt 20 dages betinget fængsel for trusler på livet. Det afslører SE og HØR.

Det skabte stor tumult, da det kom frem i går, at en tv-kendis skulle stå skoleret i retten på Frederiksberg grundet dødtrusler rettet mod en anden kvinde, kunne Se og Hør fortælle.

Der var ikke givet mange oplysninger, udover at kendissen var 32 år og kendt fra flere tv-udsendelser.

LÆS OGSÅ: CHOK: Hugo Helmig har forsøgt selvmord

Artiklen fortsætter under traileren til 'Paradise' sæson 2, der starter i dag.

Men nu har kendissen fået sin dom. Dommen lyder på 20 dages betinget fængsel, og navneforbuddet er blevet hævet.

Det afslører SE og HØR, som var til stede i retten. Mediet afslører yderligere, at sagen omhandlede den tidligere sugardater Gina Jaqueline

LÆS OGSÅ: Lenny efter brud med Sofie: Tingene har været svære

Dommen er baseret på, at Gina Jaqueline skulle have truet en anden kvinde på livet med bemærkningerne "hun skal dø", "ved, hvor hun bor", og "jeg sværger, hun skal se sig for".

Gina Jaqueline var også anklaget for at have truet kvinden på en livestream, men det kunne der ikke findes bevis for.

Det var dog ikke en rolig Gina Jaqueline, der var til stede i retten. Hun skulle angiveligt have råbt af både dommeren, anklageren, den forurettede og sin egen forsvarer og afbrudt forløbet op til flere gange, hvilket fik dommeren til at bede Gina Jaqueline om at være stille og forholde sig i ro.

- Hvorfor snakker du til mig, som om jeg er et pattebarn, skulle Gina Jaqueline have sagt til anklageren, da hun blev fremvist beviser, fortæller SE og HØR.

LÆS OGSÅ: True Love-par taler om børn og forlovelse