Gina Jaquelines store eventyr: Det tog fire sekunder - Her & Nu

Gina Jaquelines store eventyr: Det tog fire sekunder

Gina Jacqueline var ikke i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville være med i ‘Fangerne på fortet’.

Af Jonas Sand - 28. september 2020 kl. 15:24

To af aftenens deltagere i aftenens afsnit af ‘Fangerne på fortet’ er vant til at kæmpe alene, når de stiller sig op i bokseringen og uddeler slag. Det er boksebrødrene Patrick og Micki Nielsen fra ‘Familien Nielsen’, der er på hold med Gina Jaqueline, som blev kendt, da hun stod frem og åbent fortalte om sit liv som sugardater.

– Det tog mig fire sekunder at sige ja. Jeg så det, da jeg var barn, hvor jeg sagde til min mor, at jeg gerne ville deltage i det selv. Men jeg har jo aldrig rigtig troet, at det ville blive muligt. Men det blev det så, jubler Gina Jaqueline.

LÆS OGSÅ: Gunnvør om ‘Fangerne på fortet’: Vildt angstprovokerende

– Jeg har også set det som lille, og jeg så det som en stor mulighed, da de spurgte, om jeg ville være med. Det var derfor, jeg sagde ja, siger Micki Nielsen, mens hans bror gør det klart, at han har det helt på samme måde.

Gina Jaqueline begyndte at gense de gamle programmer, efter hun havde sagt ja til at deltage. Men det gik ikke helt efter planen.

– Jo mere jeg så af de gamle programmer, jeg større blev min frygt. Så jeg stoppede faktisk med at prøve at sætte mig i deres sted og tænke, hvordan jeg selv ville gøre det, siger Gina, der på forhånd vidste, at hun var meget højdeskræk – og også fandt ud af, at hun ikke var så vild med edderkopper.

LÆS OGSÅ: Paradisoer går i buret med Patrick Nielsen og Mark O. Madsen

Micki Nielsen følte, at han fik overskredet nogle grænser i programmet.

– Man fik da prøvet nogle ting, som man ellers ikke ville have prøvet, og jeg føler helt sikkert, at jeg fik overskredet nogle grænser. Det var sgu meget sjovt, siger bokseren.

LÆS OGSÅ: Gina Jaqueline ryger hash: Jeg stimulerer mine sanser og min appetit

Hvordan holdet klarer sig, kan du se i aften i ‘Fangerne på fortet’ på TV3 kl. 20.00

Læs mere om