Daniel (Foto: TV2)
Daniel (Foto: TV2)

Gik tomhændet fra 'Landmand søger kærlighed': Nu har han fået kæreste

Daniel fandt ikke kærligheden i tv-programmet - men det gjorde han bagefter.

28-årige Daniel fra Otterup var en af de landmænd, der i årets udgave af det populære TV2-program forsøgte at finde kærligheden. Men landmanden og daten Simone måtte give op i sidste ende.

- Efter turen til København var hun hjemme hos mig på weekend, og efter det skulle hun begynde i skole, og jeg skulle have en normal arbejds-hverdag igen. Vi holdt kontakten ved lige, men jeg tror bare, der var for meget at se til, siger Daniel til Ekstra Bladet.

Vi fik ikke arbejdet videre med den gnist, der var begyndt. Efter et par uger var der ikke så meget kontakt, og det løb ud i sandet, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Landmand-Ole: Swinger-hemmelighed kom bag på familien

Ny kærlighed

Men i dag er Daniel ikke trist over, at det ikke gik med Simone. Han har nemlig fundet kærligheden med den 28-årige rumæner Diana, der blev ansat på gården, hvor han arbejder.

- Vi var venner den første måneds tid, og lige pludselig skete der mere og mere, og der kom noget gnist. Det skete bare af sig selv. Nu har vi det rigtig godt sammen og har valgt at være kærester, siger han til avisen.

Daniel og Diana har været kærester siden oktober, og selv om det har været underligt at være kærester med en, der dater på tv, så har hun taget det fint.

LÆS OGSÅ: Ole fra ‘Landmand søger kærlighed’ taler endelig ud

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.