'Gift ved første blik'-Jonna klar til nyt ægteskab

Det lyder ikke på Jonna som om, at hun endte med at finde kærligheden på tv.

I februar 2020 flyttede Jonna Lis Pedersen fra parcelhus til et lille landsted i Fredericia. Med 160 kvadratmeter stuehus og 125 kvadratmeter stald samt en hektar med græs, så er der god plads til 'Gift ved første blik'-deltagerens to heste og hund.

LÆS OGSÅ: Karsten Ree: Jeg er ved at dø

– Det var et stort ønske for mig at få plads til mine heste, så nu mangler jeg kun en mand, siger den 56-årige regnskabschef, der blev gift med socialpædagog Carsten Thybo Nielsen, 59.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Christiane til premiere på den nye Bond-film.

I programmet er han flyttet ind hos hende, men der bliver slået skår i glæden, da han giver udtryk for, at vovsen fylder for meget i deres forhold.

– At afvise mine dyr er som at afvise mig, fastslår Jonna og fortsætter:

LÆS OGSÅ: WTF: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne efterlyst

– Det er ikke rigtigt lykkedes at finde den rette, der har lyst til at investere i et forhold, som jeg ønsker det. Det er blevet sådan, at verden er egoistisk skruet sammen. Det er bare nemmere at være sig selv, og hvis der er noget, der ikke rigtig spiller, så vælger man at smutte.

Jonna blev skilt i år 2000 efter 14 års samliv med sin tidligere mand. Hun har to børn, en dreng og en pige på 25 og 27 år, så der mangler bare en mand.

Jonna mener, hun har gjort meget for at finde ham.

– Jeg har ikke ligget på den lade side, hvad angår dating. Jeg har været meget aktiv med at drikke kaffe på dates. Der har været mange søde imellem, men så har jeg ved anden eller tredje møde ofte opdaget, at det ikke var det rigtige alligevel, forklarer Jonna, der tilmeldte sig datingprogrammet efter at have set samtlige danske og amerikanske udgaver af 'Gift ved første blik'.

-  Jeg er ikke typen, der synes, det er fedt kun at have en weekendkæreste. Jeg vil rigtig gerne tosomhed, forklarer hun omgivet af sine elskede husdyr.

LÆS OGSÅ: Amalies mor taler ud om total nedtur

– Det er blevet en livsstil, og hvis jeg skal være i et forhold, så kræver det accept af mine dyr, fastslår Jonna, der er klar til bryllup igen, hvis den rette dukker op.

– Jeg er totalt pladderromantisk, og blev første gang gift i en kopi af Lady Dianas brudekjole. Min kjole havde dog kun fire meter slæb, smiler hun.

Jonna arbejder hos Lilly Brudekjoler og er helt bestemt klar på endnu et kirkebryllup. I aftenens afsnit af 'Gift ved første blik' spidser tingene til mellem Jonna og Carsten, og deres konflikt vokser til nye højder.