Jakob og Katrine, da de stadig var sammen (Foto: DR)
Jakob og Katrine, da de stadig var sammen (Foto: DR)

'Gift ved første blik'-Jakob: Forkæler sin brud

Jakob gør, hvad han kan for at charmere Katrine.

'Gift ved første blik''s yngste par, Katrine og Jakob, er gået ind til kærlighedseksperimentet med humor og et åbent sind. Indtil videre ser det ud til at have virket. For Katrine fra Aarhus og Jakob fra Hvidovre er langt fra løbet skrigende væk fra hinanden.

- Som man jo kan se, så har vi det supergodt. Og hygger os og får det bedste ud af det. Så det gik nemmere og meget mere naturligt, end jeg havde forventet og turde håbe på, siger Jakob til BT.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Katrine: Derfor er jeg med

Forkæler Katrine

Katrine var heldig at få blomster på kontoret. (Foto: Snowman/DR)
Katrine var heldig at få blomster på kontoret. (Foto: Snowman/DR)

Selvom man siger ja til at blive gift på tv, så er det ikke ensbetydende med, at kærligheden blomstrer, og livet kører derudaf.

- Jeg kunne jo ikke forvente, at Katrine automatisk ville falde for mig, fordi vi var blevet gift. Så udover at have et kamera i nakken hele tiden, skulle jeg også charme mig ind på Katrine og være sød ved hende, så hun kunne falde for mig, fortæller Jakob

Nygifte Jakob skulle derfor finde en måde at forkæle Katrine på, uden det ville blive påtaget. Han skulle være sig selv.

- Jeg sendte hende en stor buket røde roser på hendes arbejde, mens optagelserne stod på, men uden at fortælle kameraholdet om det. Det blev de meget sure over. Men det var jo ikke for kameraholdets skyld, jeg gjorde det, siger han.

Det femte og næstsidste afsnit af 'Gift ved første blik' bliver vist næste tirsdag klokken 20:45.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik': Derfor er Pia og Frank blevet skilt

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.