Christian, da han medvirkede i 'Gift ved første blik'. (Foto: Snowman Productions ApS)
Christian, da han medvirkede i 'Gift ved første blik'. (Foto: Snowman Productions ApS)

'Gift ved første blik'-Christian mødte sin kæreste under programmet

Det viser sig, at Christian allerede datede sin nye kæreste, mens programmet rullede over skærmen.

Under den seneste sæson af 'Gift ved første blik', som blev vist på tv i foråret, blev den 31-årige Christian Lundmand Jensen smedet sammen med 32-årige Mette Tell. Selvom Christian kæmpede en brag kamp for at få forholdet til at fungere, lykkedes det ikke parret at finde melodien, og efter eksperimentets fem uger, gik parret hver til sit.

I sidste uge blev det afsløret, at Christian efterfølgende har fundet kærligheden, og nu viser det sig, at han og den nye kæreste allerede fandt hinanden, mens 'Gift ved første blik' rullede over skærmen. Her havde hun sendt ham en besked på Facebook, og kemien viste sig at være helt rigtig blot efter første date.

- Jeg mødte min kæreste allerede, da de første programmer blev vist på tv, afslører Christian Lundmand Jensen til Ekstra Bladet. Selvom parret var nødt til at holde lav profil, betød det dog ikke, at de skulle vente med at være sammen, indtil det var afsløret, om Christian og Mette forblev sammen.

LÆS OGSÅ: Sådan går det ‘Gift ved første blik’-parrene i dag

- Vi gjorde som et hvert andet par, der lige har mødt hinanden, ville gøre. Vi holdt i hånden, når vi gik tur og sådan noget. Jeg måtte selvfølgelig ikke sige noget eller afsløre, hvordan det gik med ægteskabet med Mette. Men jeg måtte gerne leve mit liv helt normalt, så det gjorde jeg, fortsætter han.

Christian ønsker ikke at fortælle nærmere om sin kæreste. Han fortæller dog til Ekstra Bladet, at de er samme sted i livet og har samme syn på, hvad et forhold kræver.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Allan er flyttet fra Danmark

LÆS OGSÅ: Skuffet ‘Gift ved første blik’-brud sælger sin brudekjole

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.