Carsten og Eva (Foto: DR)
Carsten og Eva (Foto: DR)

'Gift ved første blik'-Carsten har fundet kærligheden

Carsten var hurtig til at opgive ægteskabet med Eva, men nu har han fundet kærligheden på egen hånd.

Allerede på bryllupsrejsen i Bergamo meldte Carsten Jensen ud, at det ikke kom til at fungere mellem ham og hustruen Eva Lundberg, som han var blevet sat sammen med i 'Gift ved første blik'. De fik kun en enkelt nat sammen i dobbeltsengen, før Carsten kastede håndklædet i ringen, og Eva mente ikke, han gav forholdet en chance.

Det tegnede ellers godt med god kemi og en masse kys og kærtegn på bryllupsdagen, men det gik altså hurtigt galt, da Carsten ikke mente, Eva var et match til ham, og i gårsdagens afsnit kunne man så se parret mødes med deres NemId og søge om skilsmisse. Nu tilsmiler lykken dog atter Carsten efter skilsmissen fra Eva.

- Jamen det er gået mig godt efter programmet, jeg har fundet en dejlig kæreste, og vi har været sammen i tre måneder, fortæller Carsten.

LÆS OGSÅ: Michael mistede sin mødom i 'Gift ved første blik': Sådan reagerede Kathrine

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da ‘De unge mødre’-Glennie blev friet til på Jensens Bøfhus

Jeg har fortrudt, at...

Foto: DR
Foto: DR

I programmet forsøgte både Eva og eksperterne flere gange at få Carsten til at deltage i projektet og give både Eva og konceptet en chance mere, men det ville han altså ikke, og det var der en god grund til.

- Jeg har selvfølgelig fortrudt, at jeg troede på, at et par psykologer kunne finde en person til mig, som jeg ikke kunne gøre bedre selv. Jeg håber, at andre, som ønsker at deltage, tænker sig om en gang mere, inden de skriver under.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Eva: Vi gik lidt for hurtigt frem

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-deltager tilbageholdt i lufthavnen: Nu skal parret skilles

Heldigvis tog det ikke lang tid efter optagelserne, før Carsten selv fandt kærligheden uden ekspert-hjælp, så noget tyder på, at Carsten har ret i, at 'Gift ved første blik' ikke var den rette vej for ham.

Mere positivt ser det dog heldigvis ud for programmets andre par, hvor man kan følge den spirende forelskelse mellem Michael og Kathrine samt Stefan og Vanessa. Ronni og Cecilie fandt tilsyneladende hinanden efter en turbulent tid i gårsdagens afsnit. Alt i alt er der lagt op til spænding i næste uges afsnit.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Michael: Derfor tog jeg gamerstolen med

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Carsten taler ud: Derfor vil jeg ud af programmet