'Geordie Shore' præsenterer ny pige: Marnie Simpson

MTV’s hitserie ’Geordie Shore’ er klar med en ny sæson, og byder derfor velkommen til den nye pige i klassen, Marnie Simpson.

Som det eneste danske medie har Realityportalen.dk fået et eksklusivt interview med Marnie Simpson, der er seneste tilføjelse til MTV’s populære program ’Geordie Shore’, og seerne har bestemt noget at glæde os til, når MTV sender en ny omgang allerede fra den 5. januar.

-Det bliver en helt vild sæson, fortæller 20-årige Marnie Simpson og forsætter:

-I kan forvente en masse ny drama, frække romancer og vilde byture. Det bliver helt vildt.

LÆS OGSÅ: 'Geordie Shore'-drengene: Reality-TV er hårdt arbejde

Ville udfordre sig selv 

Det er den syvende sæson som får premiere d. 5. Januar 2014 på MTV. (Foto: MTV)
Det er den syvende sæson som får premiere d. 5. Januar 2014 på MTV. (Foto: MTV)

Selvom ’Geordie Shore’-deltagerne mest er kendte for deres vilde temperament og heftige drukture, så havde Marnie ingen betænkeligheder ved at tilmelde sig programmet.

-Jeg har taget det som en ny udfordring for mig selv. Jeg kan kun anbefale folk, som muligvis overvejer at tilmelde sig et TV-program, om blot at kaste sig ud i det. Personligt har det været en rutchebane med op- og nedture, men jeg har virkelig også lært mig selv at kende og fået mit livs oplevelse, fortæller Marnie.

LÆS OGSÅ: Amalie scorer Scott Timlin fra 'Geordie Shore'

Drengene tog bedst imod hende

Den unge pige vidste udmærket, hvad hun kunne bidrage med, og at det måske ikke ville falde i så god jord hos husets andre piger.

-Jeg er en meget flirtende person, og havde især et godt øje til Scott Timlin fra ’Geordie Shore’, mere vil jeg ikke afsløre nu her. Men fordi jeg er en meget åben, flirtende og til tider lidt ’spicy’ person, så vidste jeg også, at de andre piger hurtigt ville gå imod mig. Det kommer til at skabe nogle konflikter af en helt anden verden, så i kan godt glæde jer Danmark. Det bliver vildt!, afslutter Marnie.

LÆS OGSÅ: 'Geordie Shore'-drengene er løs i KBH

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser