Gense de bedste øjeblikke: Her er 'Familien fra Bryggen'-stjernernes juleminder

Kan du huske de sjoveste øjeblikke fra julen på Bryggen? Hvis ikke, så kom i julestemning med et tilbageblik i klippet nederst i artiklen.

Geggo, Cengiz, Didde, Linse og Alba er samlet til julefrokost, og her falder snakken på, hvad de husker som de bedste juleminder i årene, der er gået.

For Cengiz er det, da han i 2016 gav den hele armen med lysdekoration og pyntede huset op til jul. Det var til stor overraskelse for Geggo, der ikke kunne stoppe med at grine, da hun så resultatet.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-Jenna: Albert har mødt hele familien

- Du tog røven på mig, da du bare havde pyntet hele huset udenfor, siger hun.

Geggo har også et særligt minde fra 2015, hvor hun sammen med Cengiz pyntede juletræ, og det hurtigt udviklede sig til lidt af en konkurrence, hvor det gjaldt om at pynte den flotteste side af træet. Her gav de som altid hinanden kamp til stregen. Mopper havde en helt klar holdning, som kom til udtryk, da konkurrencen skulle afgøres.

LÆS OGSÅ: Geggo taler ud: Vi holder ikke jul hos min mor

- Selvom vi i min familie aldrig har været sådan vildt julet - jeg har ellers prøvet - så er det sgu hyggeligt lige at kigge tilbage på. For når man tænker over det, så har vi faktisk mange juleminder. Vi har faktisk lavet en del sammen, siger Geggo.

Se de fine juleminder i klippet herunder. Se hele afsnittet på Viaplay og på TV3 den 17. december klokken 20.30.