Fotograf: Anni Nordahl
Fotograf: Anni Nordahl

Geggo taler ud om sin graviditet: Sådan går det

Brygge-pigen er knap 14 uger henne i sin graviditet, og nu fortæller hun, hvordan livet som kommende mor er.

For nylig bekræftede Geggo, at hende og kæresten Cengiz Mads Salvarli venter deres første barn. Den nyhed har ikke kun skabt glæde, men også nysgerrighed blandt Geggos mange fans. For hvordan går graviditeten? Er der kvalme? Og cravings?

- Jeg har været en smule plaget af kvalme, men ikke noget, der er værd at græde over. Jeg kaster op en gang om dagen, som regel om morgenen, og det er især ulækkert, hvis jeg ikke har spist endnu, skriver Geggo på sin blog og tilføjer:

- Jeg har da også været så heldig at få en koloni af bumser, der har invaderet min hage i bedste hær-stil. Det ser ud, som om de er kommet for at blive, for de får konstant nye venner, der aldrig går hjem.

Brygge-pigen er overbevist om, at puberteten nu roder bod på, at den glemte hende i de yngre år. Hun har nemlig altid haft en pæn hud, fortæller hun. Men sådan er det altså ikke længere.

LÆS OGSÅ: Geggo om sin sommer: Vi skal på første kæresteferie

Er vild efter...

Mange gravide får pludselig lyst til at spise ting, som de ellers ikke brød sig om. I store mængder. Såkaldte cravings. Den del af graviditeten kan Geggo ikke sige sig fra at opleve.

- Jeg har kun fået én craving, som jeg aldrig har kunnet fordrage. Det er flæskesteg. Når man lige pludselig får lyst til det, er det altså svært at skaffe sig en økologisk (steg, red.) sådan lige på to minutter. Så jeg har været ude i mange mærkelige ting for at ville skaffe mig en, fortæller hun.

En anden ting, som Geggo er blevet ekstra glad for, er hendes seng. Søvnen har nemlig indhentet den kommende mor.

- Trætheden er der i den grad, og den, har jeg hørt, bliver kun værre. Jeg troede slet ikke, man så tidligt her ville føle sig træt og uoplagt, men jeg kan sove til middag konstant og hele tiden. Det har jeg aldrig kunnet før. Mit energiniveau har altid været langt over standard.

LÆS OGSÅ: Geggo raser mod 'Mig og min mor'-stjerne: Sørgelige kælling

Det bedste i livet

Selvom Geggo hver dag må stikke sit hoved i toilettet og skaffe sig flæskestege på de mærkeligste tidspunkter, så ville hun under ingen omstændigheder være det foruden.

- Det her er det største og mest positive, der kan ske i mit liv, og jeg nyder hvert sekund. Jeg ved, der ligger en lille prins eller prinsesse derinde og vokser sig større, og det giver jeg gerne alle mine kræfter til de næste mange mange år, skriver hun, men erkender samtidig, at hun skal passe på, hvad hun siger, for der skal nok komme brok fra hende:

- Det er nemt at sidde og spille hellig, når jeg kun er knap 14 uger henne.

Hvis eller når humørsvingningerne og utilfredsheden kommer, så er det ikke sikkert, at Geggo vil opdage det. Cengiz er nemlig meget overbærende og tilgivende, fortæller hun og erkender, at hun kan være en strid banan, som hun udtrykker det.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han bliver en fantastisk far med den måde, han håndterer mig, når jeg er et lille barn. Jeg elsker ham så ubetinget højt.

LÆS OGSÅ: Geggo driller kæresten: Han tror, det bli'r en dreng

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser