Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

Geggo om syge Mopper: Hun er gladere nu, end hun har været længe

Selvom Mopper er ramt af alvorlig sygdom, så har det ikke påvirket hendes gode humør.

Til pressemødet i anledningen af tiende sæson 'Familien fra Bryggen', var Mopper ikke mødt op, som hun ellers plejer. Linse og Geggo afslørede, at det skyldes, at Mopper er alvorligt syg.

Familien ønskede ikke at komme nærmere ind på detaljer om sygdommen, men Geggo ønskede alligevel at slå én ting fast:

- Mopper har det godt lige nu - det vil jeg gerne fortælle. Hun er både frisk og glad. Jeg var sammen med hende i går, og jeg har ikke set hende så glad, som hun er nu, i rigtig mange år. Det skyldes, at hendes helbred er på vej op, i forhold til hvordan det var for lidt tid siden. Det går godt med hende, og det vil hun også gerne have, at jeg fortæller. Det er på vej i den helt rigtige retning, siger Geggo, som håber på, at mormoren snart bliver rask:

LÆS OGSÅ: Linse om Moppers sygdom: Didde har været en kæmpe støtte

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz dropper Bryggen 

- Cengiz, Alba og jeg skal jo til Thailand i tre uger på ferie senere i år, og der har vi selvfølgelig også sørget for at bestille afbestillingsforsikring, hvis nu der virkelig skulle ske noget. Men vi ville slet ikke have turdet at booke turen, hvis det var helt skidt med Mopper, og det var på vej i den forkerte retning. Så vi tror virkelig på, at det kun bliver bedre med hende.

Linse fortæller også til pressemødet, at ingen havde troet, at Mopper skulle være med i den nye sæson af 'Familien fra Bryggen'. Det ville Mopper dog ikke finde sig i, og heldigvis er det gået rigtig godt. Mopper er derfor med i hele den tiende sæson, som har premiere imorgen på TV3.

Se billeder øverst af Geggo og Cengiz fra pressemødet.

LÆS OGSÅ: Geggo: Mopper er min bedste ven

LÆS OGSÅ: CHOK: Mopper er alvorligt syg

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz: Sådan er det at arbejde sammen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.