Foto: TV3
Foto: TV3

Geggo om sin medvirken i ’Et ton Cash’: Jeg var faktisk rigtig uklog

Da Stephanie Geggo sagde ja til at deltage i ’Et ton Cash’, havde hun ingen ide om, hvad hun gik ind til.

Det nye program ’Et ton Cash’ har premiere på TV3 den 17. februar, og her kan du blandt andet se frem til at se Geggo, som følte sig lidt uklog i forhold til de andre deltagere:

-Jeg var faktisk rigtig uklog, for jeg satte mig ikke ned og så den amerikanske version først ligesom de fleste andre, så jeg blev virkelig overrasket over, hvor hårdt det var, fortæller Geggo. Og det var ikke kun de fysiske udfordringer, der var hårde.

-Jeg må indrømme, at jeg ikke var 100 procent mentalt forberedt på at skulle bo så tæt med andre så markante personligheder, fortæller Geggo og forsætter:

-Der var både et par, jeg ikke kendte til, et par eller fem jeg håbede meget på at se, og så var der de obligatoriske par stykker, man bare krydsede fingre for ikke var der, fortæller Geggo.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-deltagere: Vi er kærester

Hader at spare

Stephanie Geggo siger i et interview med TV3, at hun deltager i ’Et ton Cash’ for at vinde penge, fordi penge gør hende lykkelig. Men, man kunne måske tro, at det ikke er penge, den smukke realitybabe mangler.

-Det er sandt, at jeg ikke er i pengenød som mange af de andre deltagere, siger Geggo og forklarer:

-Men, jeg har seriøst nogle dyre vaner, og jeg bliver direkte topdeprimeret, hvis jeg ikke kan betale mine udgifter og samtidigt bruge, som jeg har lyst, forklarer Geggo og tilføjer:

-Penge gør mig lykkelig, fordi jeg bliver skør i hovedet, hvis jeg skal spare, fortæller Geggo.

LÆS OGSÅ: Galleri fra ‘Paradise’-premieren: Så lækre er deltagerne

Elsker nye udfordringer

Penge er dog ikke den eneste grund til, at Geggo sagde ja til at medvirke i ’Et ton Cash’:

-Jeg sagde ja, fordi jeg elsker at blive kastet ud i nye ting, og så elsker jeg at lave fjernsyn.

Hvis Stephanie Geggo vinder ’Et ton Cash’ vil hun dog ikke bruge alle pengene på sine dyre vaner:

-Hvis jeg vinder, køber jeg en luksusferie til min mor med en fuldstændig valgfri rejsepartner-altså mig, griner Geggo og tilføjer med en mere seriøs tone:

-Og så giver jeg en del af pengene til Dyrenes Beskyttelse i Roskilde, Dyreværnet, Anima, Samos, Næsby Hønseri, Nordjysk Dyreredning og Fair-dog, slutter Geggo.

Husk at se med mandag den 17. februar, når 'Et ton Cash' ruller over skærmen på TV3 kl. 21.00.

LÆS OGSÅ: Paradisoernes vildeste sexoplevelser

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.