Geggo og Linse åbner op: Taler ud om problemerne

Endelig er Geggo og Linse klar til sætte ord på de problemer, der næsten havde splittet familien.

Når 'Familien fra Bryggen' senere i år vender tilbage, bliver det mere personligt end nogensinde.

Mens Linse, 56, altid har været meget åben om sit privatliv, har hendes datter Stephanie, kendt som Geggo, 32, altid været mere tilbageholdende. Det ændrer sig i de nye afsnit, der er blevet optaget over det sidste års tid.

LÆS OGSÅ: Ærlig og lykkelig Bubber om babysitteren: Jeg fortryder intet

– Jeg tror, de fleste vil få et indblik i vores hverdag på en ny måde. Det er et nyt take på 'Familien fra Bryggen'. Det er en anden måde, vi har gjort tingene på, og man kommer tættere på, og man kommer lidt ind på vores uvenskab – mig og min mor, så jeg tror, man vil føle, man kommer lidt mere ind under huden på os, fortæller Stephanie, der medvirker sammen med manden, Cengiz, og deres døtre Alba på seks år og Sia på halvandet.

For et år siden trak den farverige familie stikket på det populære realityshow efter 19 sæsoner. Årsagen var, at de havde brug for at finde hinanden som familie igen, uden der var et kamera med.

LÆS OGSÅ: Rikke Hørlykke har forvandlet Sisse Fisker: Jeg er 15 år yngre

Nu er de klar til at sætte ord på, hvad der egentligt lå til grund for de problemer, der nær havde splittet familien for bestandigt.

– Det har især for mig været meget grænseoverskridende, men alligevel. Vi har jo lavet 19 sæsoner, og det er altid tættere på, men den her er en my tættere på. Jeg tror bare, det var nødvendigt. Jeg tror, det er den slags fjernsyn, der skal til nu, slutter Stephanie.

LÆS OGSÅ: Jes Dorphs økonomiske rutsjetur: Sådan går det i dag