Geggo melder ud: Er blevet undersøgt af Forbrugerombudsmanden

Influencere er kommet under luppen hos Forbrugerombudsmanden, og nu fortæller Geggo, at hun er en af dem.

Det er en god idé at holde sig gode venner med Forbrugerombudsmanden - i hvert fald er det en god idé at overholde reglerne for online markedsføring, for Forbrugerombudsmanden opdager alt. Det har 4 influencere måttet erkende, da de blev politianmeldt og siden modtog store bøder for ikke at have markeret reklamer på deres sociale medier korrekt.

Ud over de fire, der blev hårdest ramt, fik et langt højere antal tilsendt advarsler, og derudover blev brugere med mere end 100.000 følgere undersøgt. Alle modtog dog et brev med oplysning om, hvad det havde af betydning for en. Geggo hører til den sidste gruppe, og hun har altså modtaget et brev om, at hun er blevet undersøgt af Forbrugerombudsmanden. Det fortæller hun i en Instagram-story:

- Min indbakke bliver lige nu spammet med spørgsmål angående de her bøder. I spørger, om det er mig, der er en af de fire influencere. Og det er jeg ikke, forklarer Geggo.

LÆS OGSÅ: Geggo søger julehjælp

For selvom man ikke er blevet hverken politianmeldt eller har fået en advarsel, så har alle fået et brev, der også understreger reglerne for markedsføring på de sociale medier.

- Jeg er blevet undersøgt, fordi jeg har mere end 100.000 følgere. Jeg læste brevet igennem, og der står, jeg hverken får en bøde eller en advarsel. Man kan mene, hvad man vil, om hele den her reklamelovgivning og Forbrugerombudsmanden, men regler er regler, og sådan er det. Vi skal følge reglerne i Danmark, slår Geggo fast.

Undersøgelsen er faktisk en god ting

I sin Instagram-story forklarer Geggo også, hvorfor hun ser undersøgelsen som en god ting:

- Vi er blevet tvunget til at sætte os endnu mere ind i reglerne, alle os, der er blevet undersøgt. Og reglerne kan godt være forvirrende, så det synes jeg faktisk, er meget rart.

LÆS OGSÅ: Geggo om uvenskab: Mikkel og Lea vil ikke tale med os

Selvom hun synes, det er en god ting at få opsummeret reglerne, synes Geggo også, at Forbrugerombudsmanden har et stigende ansvar:

- Der kommer flere og flere nye influencers, og nogle af dem markerer en dyne fra Jysk som reklame, selvom de aldrig har tjent en krone på dynen. Men på grund af de her bødesager tænker man 'better safe than sorry'. Så det er vigtigt, at vi hele tiden bliver oplyst og informeret, slår Geggo fast.

LÆS OGSÅ: WOW! Så dyrt blev Geggo og Cengiz’ bryllup

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er fremtiden for 'Familien fra Bryggen'