Geggo jubler efter kræftindsamling: Vi er så glade!
'Familien fra Bryggen'-deltageren kunne i går aflevere en stor check til Børnecancerfonden.
– Jeg kender nogle børn, der enten har eller har overlevet kræft, og det var dem, der fik mig til at komme på idéen om at samle ind til Børnecancerfonden. Kræft er en forbandet lortesygdom, slog hun i den forbindelse fast over for Realityportalen.dk.
For nylig blev de flere ugers hårdt arbejde så afsluttet, og i går kunne Geggo aflevere en check på 61.759 kroner til Børnecancerfonden. Og det resultatet er hun godt tilfreds med.
- Jamen, vi er rigtig glade! Faktisk var mit mål i hovedet 20.000 kroner. Jeg turde ikke håbe på mere, fortæller en meget tilfreds Geggo til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Didde og Sonnys store lykke: Ring på fingeren
Mere velgørenhed i fremtiden
Selv om det primært er Geggo, der har fået positiv opmærksomhed i forbindelse med projektet, så er 'Familien fra Bryggen'-stjernen hurtig til at sende de rosende ord videre til de mange, der har hjulpet hende.
- Folk er så søde at give mig al den credit - men det havde altså ikke kunnet lade sig gøre uden mit lille team af veninder og bekendte, donationer fra sponsorer, alle der donerede tøj og legetøj samt de kontante beløb i onlineindsamlingen, siger hun og slår fast, at det ikke er sidste gang, hun har lavet noget lignende.
- Jeg skal helt sikkert lave flere arrangementer i fremtiden - også for dyrene og for små organisationer, som ikke har så meget fokus i forvejen, fortæller Geggo.
LÆS OGSÅ: Geggo åbner op omkring sin løn
Stor glæde hos Børnecancerfonden
Det var med stor glæde, at Børnecancerfonden i går modtog donationen fra 'Familien fra Bryggen'-stjernen og alle de mange mennesker, der har været med til at gøre det muligt.
- Det er vi selvfølgelig utrolig glade for, for vi er en lille, selvstændig organisation, der har brug for hjælp udefra, hvis vi skal fortsætte med hjælpe kræftramte børn og deres familier. Det er jo helt fantastisk, at Geggo vil bruge sig selv og sit netværk på den måde. Det betyder meget for os, siger direktør for Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen, til Realityportalen.dk.
SE DEN SJOVE VIDEO:: Geggo laver sine egne film
Hun fortæller, at selv om pengene - der blandt andet bliver brugt på oplevelser og aktiviteter for børnene og deres familier, forskning, rehabilitering og støttegrupper - naturligvis er en stor hjælp, så er man også glade for den opmærksomhed og synlighed, som Geggos projekt har skabt.
- Geggo har været meget ydmyg omkring det, men jeg må sige, at jeg synes, det er fantastisk, at hun har fået så mange i Danmark til at støtte op omkring det her og skabt så meget synlighed for Børnecancerfonden. Vi er meget glade, slår Marianne Benzon Nielsen fast.
Onlineindsamlingen er stadig åben, og det bliver den ved med at være, fortæller Geggo. Derfor har du stadig mulighed for at donere penge, hvis du ikke nåede det i første omgang. Det gør du her.
LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Derfor dropper vi drømmebryllup
LÆS OGSÅ: Familieforøgelse på vej i ‘Familien fra Bryggen’