Geggo indrømmer: Jeg fortryder mine bryster

De var en ugennemtænkt beslutning, fortæller Geggo.

I en spørgerunde på Instagram lægger Geggo sig fladt ned og indrømmer, at hun er ked af, at hun fik lavet sine bryster som 18-årig.

- Jeg fik dem lavet, da jeg var 18 år, og jeg ville sgu egentlig nok ønske, at jeg aldrig havde gjort det, skriver 'Familien fra Bryggen'-stjernen og fortsætter:

- Det er ikke fordi, de er grimme (lidt trætte nu, om man vil...), men fordi jeg faktisk bedre kan lide udseendet af naturlige bryster. Jeg siger ikke, at alle silikonebryster er grimme, bevares, det er bare en personlig præference.

LÆS OGSÅ: Linse jubler: Endelig sygdomsfri

Væk med implantaterne

Silikonebrysterne generer faktisk Geggo så meget, at hun overvejer at få dem fjernet. Det kan hun dog ikke gøre særlig meget ud af lige nu, da hun stadig ammer sin yngste datter, Sia. Resultatet ved hun heller ikke, hvordan ville blive, forklarer hun.

- Jeg kan MÅSKE få fjernet mine implantater og få et pænt resultat. Og det skal jeg faktisk tale med en kirurg om, når jeg ikke længere ammer.

Det er faktisk ikke kun brysterne, Geggo fortryder. I samme story fortæller hun også, at hvis hun kunne, ville hun også få fjernet alle sine tatoveringer.

- ALT skal væk, skriver hun, og om brysterne har hun det nogenlunde på samme måde:

- Det var en ekstremt dum, spontan beslutning, som skulle have været meget mere gennemtænkt.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ: 'Årgang 20'-par bekymrede for søns helbred

Hvis du er nysgerrig på beslutningen og de tanker, der lå bag, kan du læse mange flere detaljer om Geggos brystoperation i hendes bog, 'Geggo - fra vild teenager til business-kvinde og mor'.

LÆS OGSÅ: Remee afslører fortid i fængslet