GALLERI: Se 'Paradise'-Nicolais store forvandling

Nicolai Schwartz er gået all in på seriøs træning, og dét har givet resultater.

Den tidligere 'Paradise'-deltager Nicolai Schwartz var blevet træt af de ekstra kilo på sidebenene og har derfor den seneste tid været flittig kunde i fitness-centeret.

- Nu skulle der ske lidt med min gamle reality-krop, så jeg har fået mig en personlig træner. Tiden efter 'Paradise' har stået på alt for meget druk og fester, men nu er det slut. Nu skal jeg tilbage i god form, som da jeg spillede divisionshåndbold lige inden programmet, siger Nicolai og fortsætter:

- Men der er stadig lang vej endnu. Jeg vil gerne stå skarpt til min 30-års fødselsdag næste år i april. Så jeg træner fire-fem gange om ugen. Det er super hårdt, men jeg kan se, at det skaber resultater på min krop.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne og kendisfrisør tæt på anholdelse

Drikker stadig alkohol

Selv om paradisoen både har fået stramt træningsprogram og kostplan, er det dog vigtigt for ham, at han stadig kan hygge sig engang imellem.

- Jeg må stadig godt gå lidt og ud hygge mig. Jeg skal bare gøre mig fortjent til det, siger min personlige træner. Når jeg så er ude, så tænker jeg over, hvad jeg drikker. Så jeg drikker ingen shots, da de fleste er fyldt med sukker, men i stedet vodka-danskvand, fordi der er mindre kalorier i, forklarer Nicolai og tilføjer:

- Det er sgu lidt dejligt at have sit 'gamle liv' tilbage, hvor man er målrettet og ikke bare fester 24/7 på diverse Crazy Daisy-diskoteker rundt om i landet.

Se Nicolais store forvandling i galleriet øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Nicolai Schwartz: Ung kæreste gør mig glad

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser