GALLERI: 'Kongerne'-deltager har tabt 44 kilo

Anja 'Vodka' fra 'Kongerne' har gennemgået et enormt vægttab. Se billederne i artiklen.

Tilbage i 2011 mødte vi Anja 'Vodka' Rasmussen i første sæson af 'Kongerne af Marielyst'. Her var hun en stor pige med sine 107 kilo. Men siden dengang er der sket meget med 'Vodka'. Hun har nemlig de sidste to år tabt sig hele 44 kilo.

- Jeg startede min rejse for to år siden med råddet fra lægen: 'Tab dig i det tempo, som du har taget det hele på'. Dengang tænkte jeg: 'Sikke en gang vås, jeg vil se resultaterne med det samme og helst i går', forklarer Anja og fortsætter:

- Men sådan hænger det jo ikke sammen. Hvis jeg skulle undgå løs hud, operationer, strækmærker og sådan noget, så var jeg nødt til at følge lægens råd, og heldigvis jeg brugte min sunde fornuft.

Ifølge Anja er der stadig vej endnu, før hun er der, hvor hun drømmer om at være i forhold til sin krop, men hun kunne ikke være mere stolt af det, som hun har opnået indtil videre.

Se det store galleri med Anjas store forvandling øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: FREDAGSLIR: Gæt en babe

LÆS OGSÅ: Vodka-Anja fra ‘Kongerne': Ny kæreste

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.