dronning margrethe

Frygt for Margrethe: Kongehuset brugte millioner på sikkerhed

Kongehusets årsrapport fra 2020 viser, at der blev foretaget store investeringer i sikkerheden under Covid-19.

Nikolaj Vraa
Dronning Margrethe kaldte i sin nytårstale 2020 for et prøvelses år, men også et der viste, at danskerne kan stå sammen, når det gælder. I hofmarskallens beretning i kongehusets årsrapport for 2020 kan man nu se, hvor langt man måtte gå for at sikre sig mod Covid-19. Det betød blandt andet, at personalet i perioder måtte flytte ind hos den kongelige familie, ligesom at der måtte foretages store investeringer i sikkerheden. Alligevel blev prins Christian i december ramt af den frygtede virus og måtte isolere sig på Amalienborg for ikke at smitte nogen. - Økonomisk betød coronasituationen, at kongehuset fik et positivt regnskabsresultat i et år, hvor der var budgetteret med underskud på grund af forventede store arrangementer, herunder især i forbindelse med dronningens 80-års fødselsdag. Coronakrisen medførte besparelser som følge af, at arrangementerne blev aflyst, men den indebar samtidig betydelige ekstraordinære omkostninger. For at begrænse smitterisikoen var en del af personalet i perioder udstationeret på ugebasis, ligesom slotte og palæer blev sikret gennem bl.a. opsætning af sensorbaserede armaturer og spritbeholdere samt ved en øget daglig rengøringsindsats, fortæller afgående hofmarskal Michael Ehrenreich i rapporten. Han gik på pension den 1. april og blev afløst på posten af kongehusets ceremonimester, Kim Kristensen. LÆS OGSÅ: 55 kongelige kilometer: Frederik cyklede med veteraner Kongehuset blev som arbejdsplads nyindrettet under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes anbefalinger (Foto: Peter Hauerbach) De samlede indtægter beløb sig i 2020 til 88,6 millioner kroner, som bortset fra knap tre millioner kroner er lig med statsydelsen. Heraf gik størstedelen, 54,2 millioner, til personaleomkostninger. I alt var der omkostninger for 86,8 millioner. Der blev også brugt midler på at etablere hjemmearbejdspladser til det administrative personale, ligesom regninger til 80-års fødselsdagen blev betalt på trods af aflysningen. - I forbindelse med fødselsdagen blev en række af udgifterne afholdt, selvom planlagte arrangementer var blevet aflyst. Det drejede sig om visse udgifter til medhjælpere, lokaler og forplejning, som var bestilt og reserveret, og som kongehuset valgte at afholde helt eller delvist trods aflysningerne, står der i beretningen. LÆS OGSÅ: Opgør med mor: Frederik siger fra - Nu går vi ind i 2021. Måtte det nye år blive et år, der bringer os mange glæder, og hvor vi fortsat husker på at være der for hinanden, sluttede dronningen sin nytårstale. Og med Covid-19 vaccinen kan det ønske forhåbentlig gå i opfyldelse. Dronningen fik den 1. januar første dosis af en vaccinen, og er siden ligesom 367.547 danskere blevet færdigvaccinerede. Alle danskere over 16 år vil ifølge sundhedsmyndighederne være tilbudt vaccinen og have mulighed for at være færdigvaccineret i løbet af juli. LÆS OGSÅ: Joachim om blodproppen: Far passede på mig LÆS OGSÅ: Lykkelig Christian Kjær: Endelig vaccineret
Dronning Margrethe kaldte i sin nytårstale 2020 for et prøvelses år, men også et der viste, at danskerne kan stå sammen, når det gælder. I hofmarskallens beretning i kongehusets årsrapport for 2020 kan man nu se, hvor langt man måtte gå for at sikre sig mod Covid-19. Det betød blandt andet, at personalet i perioder måtte flytte ind hos den kongelige familie, ligesom at der måtte foretages store investeringer i sikkerheden. Alligevel blev prins Christian i december ramt af den frygtede virus og måtte isolere sig på Amalienborg for ikke at smitte nogen. - Økonomisk betød coronasituationen, at kongehuset fik et positivt regnskabsresultat i et år, hvor der var budgetteret med underskud på grund af forventede store arrangementer, herunder især i forbindelse med dronningens 80-års fødselsdag. Coronakrisen medførte besparelser som følge af, at arrangementerne blev aflyst, men den indebar samtidig betydelige ekstraordinære omkostninger. For at begrænse smitterisikoen var en del af personalet i perioder udstationeret på ugebasis, ligesom slotte og palæer blev sikret gennem bl.a. opsætning af sensorbaserede armaturer og spritbeholdere samt ved en øget daglig rengøringsindsats, fortæller afgående hofmarskal Michael Ehrenreich i rapporten. Han gik på pension den 1. april og blev afløst på posten af kongehusets ceremonimester, Kim Kristensen. LÆS OGSÅ: 55 kongelige kilometer: Frederik cyklede med veteraner Kongehuset blev som arbejdsplads nyindrettet under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes anbefalinger (Foto: Peter Hauerbach) De samlede indtægter beløb sig i 2020 til 88,6 millioner kroner, som bortset fra knap tre millioner kroner er lig med statsydelsen. Heraf gik størstedelen, 54,2 millioner, til personaleomkostninger. I alt var der omkostninger for 86,8 millioner. Der blev også brugt midler på at etablere hjemmearbejdspladser til det administrative personale, ligesom regninger til 80-års fødselsdagen blev betalt på trods af aflysningen. - I forbindelse med fødselsdagen blev en række af udgifterne afholdt, selvom planlagte arrangementer var blevet aflyst. Det drejede sig om visse udgifter til medhjælpere, lokaler og forplejning, som var bestilt og reserveret, og som kongehuset valgte at afholde helt eller delvist trods aflysningerne, står der i beretningen. LÆS OGSÅ: Opgør med mor: Frederik siger fra - Nu går vi ind i 2021. Måtte det nye år blive et år, der bringer os mange glæder, og hvor vi fortsat husker på at være der for hinanden, sluttede dronningen sin nytårstale. Og med Covid-19 vaccinen kan det ønske forhåbentlig gå i opfyldelse. Dronningen fik den 1. januar første dosis af en vaccinen, og er siden ligesom 367.547 danskere blevet færdigvaccinerede. Alle danskere over 16 år vil ifølge sundhedsmyndighederne være tilbudt vaccinen og have mulighed for at være færdigvaccineret i løbet af juli. LÆS OGSÅ: Joachim om blodproppen: Far passede på mig LÆS OGSÅ: Lykkelig Christian Kjær: Endelig vaccineret
kongelige dronning margrethe