'Fristet'-Nicholai er penge-narkoman

Det er de helt store fremtidsplaner, der er i spil hos den unge Aalborg-fyr. Og næste skridt på vejen mod succes er et diskotek i Aalborg.

Selvom man har vundet 385.000 kroner i 'Fristet', så læner man sig ikke tilbage og lever af berømmelsen - i hvert fald ikke hvis man hedder Nicholai Bach.

-  Min drøm er at færdiggøre min uddannelse som 'Eventkoordinator', og det er jeg færdig med her til sommer - derefter vil jeg hoppe videre og læse noget markedsføring. Og efter ti år vil jeg så leve godt af mine mange millioner, som jeg har optjent via mit reklamebureau. Lige nu har jeg så mange jern i ilden, at det er svært at følge med, fortæller vinderen af den anden sæson af 'Fristet' til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Fristet'-Angelina vil på forsiden af 'Playboy'

Starter diskotek

Foruden fremtidsdrømmene arbejder den ambitiøse fyr hos sin stedfar som markedsføringsansvarlig. Men som om det ikke var nok, så har han også gang i de helt store planer, der indebærer et diskotek i hjembyen, Aalborg.

- Jeg har netop haft et møde med et diskotek i Aalborg, hvor jeg skal være ansigtet udadtil, stå for markedsføringen, layout, privatfester, booking af kunstnere, artister og meget andet. Så mon ikke vi snart ser en række reality-folk på min klub? Jeg har før arbejdet med event-arbejde, da jeg har en baggrund som Eventkoordinator, booker og manager på et diskotek. Så jeg ved godt, hvordan man strikker en ordenligt fest sammen.

Så det er store planer for en ung fyr, men 'Fristet'-vinderen har gang på gang vist, at han ikke er bange for at kaste sig ud i vilde projekter. Og Nicholai har i hvert fald én ting, som driver værket mere end noget andet.

- Jeg har alle dage været penge-narkoman, smiler han.

LÆS OGSÅ: 'Fristet'-Søren raser over TV3

Holder kortene tæt

Fyren fra Aalborg vil gerne afsløre, at han har fået nogle retningslinjer fra diskoteket, som han skal gå efter, men derudover holder han sine planer for sig selv.

- Jeg skal nu i gang med at komme med fede tiltag, lave layout og sammensætte ting og sager. Super spændende! Men jeg holder mine kort tæt ind til hånden, for jeg har før oplevet, at folk stjæler mine ideer. Så folket må vente (red, med at få de endelige detaljer), siger han.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at se, hvad den entusiastiske fyr kommer med af spændende ideer.

LÆS OGSÅ: Peter åbner ny bar med Amalie som bartender

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.