Foto: Privat
Foto: Privat

'Fristet'-Joanna er gravid

Den tidligere realitybabe rejste til Spanien og fandt lykken.

For fem år siden blev Joanna MaQueen kendt som den seje pige i realityprogrammet 'Fristet', men nu begynder hendes største eventyr til dato. Til juli skal hun nemlig være mor for første gang.

- Ikke nok med at jeg har fundet verdens bedste mand, så har han også beriget mig med en lille baby, som vi er spændte på at møde til sommer. Jeg glæder mig til at dele resten af mit liv med jer, skriver Joanna på Instagram, og overfor Realityportalen uddyber hun.

-Vi er stadig ikke helt sikre på kønnet, vi har dog en fornemmelse om, at vi venter en dreng grundet vores sidste scanning. Vi er allerede enige om, at han skal hedde Gabriel, og hvis der skulle gemme sig en lille pige, skal hun hedde Cathalia. Vi er vildt spændte og er allerede godt forberedte, så nu venter vi bare på, at baby melder sin ankomst.

LÆS OGSÅ: 'Fristet'-Joanna indtager Hollywood

Har boet i Spanien

Joanna og kæresten, Ali, har boet i Spanien i 7 måneder, hvor hun arbejdede med at få lanceret sin nye party-app Chililay, og han arbejdede som salgschef. De mødtes, da hun flyttede til Spanien, men har gået stille med deres forhold, fordi han var hendes chef. Nu kan de dog ikke skjule hverken forholdet eller den voksende mave, og de er tilbage på dansk jord.

- Vi er kommet hjem for at blive, vi ønsker nemlig, at vores barn skal vokse op blandt vores familier. Vi vil dog ikke udelukke, at vi godt kunne finde på at flytte tilbage til Spanien, når vores barn bliver lidt ældre, fortæller Joanna og fortsætter:

LÆS OGSÅ: 'Fristet'-vinder takker nej til 'De unge mødre'

- Var jeg ikke blevet gravid, havde vi stadig været bosat i Spanien. Vi elsker stedet og har fået opbygget en masse, imens vi har været der, så det var hårdt at skulle forlade Spanien. Dog har vi noget stort i vente, så det letter lidt på sorgen.

Joana og kæresten bor i hans lejlighed på Amager, og de glæder sig til at møde deres kommende søn eller datter til juli.

LÆS OGSÅ: Ung mor viser tvillingemaven frem: Sådan går det med graviditeten

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.