Dagens julegodte: Kasper: Julen er ganske særlig

Alle er gladere i juletiden, lyder det fra Kasper. Læs her, hvordan den tidligere ‘Fristet’-deltager holder jul, og hvad han laver nu.

Af Mikkeline Andersen - 19. december 2013 kl. 10:51

Flæskestegen og den brune sovs er spist. Vinderen af mandelgaven er fundet, og gaverne bliver delt ud. Kasper Johansens telefon ringer. I røret er en glad kammerat. Kasper har nemlig inviteret vinderen af den første sæson af ‘Fristet’, Joachim Selnæs, til Manchester og Old Trafford.
Eller sådan ville drømmescenariet være, hvis Kasper havde en bugnende opsparing.
– Hvis pengepungen var i orden, så kunne jeg da godt forestille mig at invitere min homie Joachim et smut til Manchester og se vores drenge brillere på Old Trafford, siger Kasper til Realityportalen.dk.
NYHED: Fem realitydeltagere taler ud om livet som realitystjerne
Jul i særklasse

Kasper og Joachim fra 'Fristet'.

Kasper og Joachim deltog begge i første sæson af ‘Fristet’, og de er stadig gode venner den dag i dag. (Foto: Martin Hvistendal Pedersen)


Selvom der ikke bliver råd til den store tur til Manchester, fordi den tidligere ‘Fristet’-deltager er på SU, så ser han frem til julen, der står i familiens tegn.
– Jeg skal holde jul med min familie hjemme hos min mormor og morfar. De bor i nærheden af Gruntvigs kirken, hvor vi som tradition tager ind og deltager i gudstjenesten, fortæller Kasper.
Når gudstjenesten er forbi, går turen hjem til mormor og morfar. Forbi haver med julelys på træerne, forbi vinduer med stearinlys og mod duften af mormors lækre julemad. Som så mange andre, spiser Kasper og hans brødre til maverne er fyldte, men så er det godt, at de kan vælte op på sofaen og tage sig en slapper inden desserten.
LÆS OGSÅ: ‘De unge møde’-Katherina og Peter gift
Skolen tager tiden
Kasper har store planer for sin fremtid. Derfor læser han i øjeblikket HF, fordi hans fremtidsdrøm er at læse økonomisk management.
Men selvom december står på bøger, computer og skrivning, så bliver der også tid til julestemning.
– Det, jeg glæder allermest til i forbindelse med julen, er den hygge, der følger med. Alle mennesker er bare en smule gladere, og gaderne summer af god stemning og spændthed. Personligt glæder jeg mig til at samles med min familie, som jeg elsker utrolig højt, og som jeg er taknemmelig for, at jeg stadig har hver dag, siger Kasper.
LÆS OGSÅ: Mads Dinesen: Bryder sig ikke om konceptet “julegaver”
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.