Mikkel Harken Salling og forretningspartneren Jesper Hvejsel fra selskabet Firtal Group (Foto: Foto: United TV)
Mikkel Harken Salling og forretningspartneren Jesper Hvejsel fra selskabet Firtal Group (Foto: Foto: United TV)

Fra første sæson af ‘Løvens Hule’: Virksomhed solgt for 150 millioner

På blot to år eskalerede virksomheden.

I 2015 blev 'Løvens Hule' sendt for første gang. Dengang blev virksomheden Firtal Group introduceret til løverne i afsnit 4.

LÆS OGSÅ: Tommy Ahlers gør comeback i 'Løvens Hule'

Artiklen fortsætter under videoen af Jacob Risgaard fra 'Løvens Hule'.

Jesper Hvejsel var sammen med sin gode kammerat og partner Mikkel Harken Salling i hulen for at pitche idéen om Razorpit, som er en slibesten, der kan forlænge holdbarheden af dyre barberblade. De søgte 1 million for 10% af deres virksomhed. Men hurtigt viste det sig, at Jesper og Mikkel foruden Razorpit også havde en e-Commerce-forretning, der drev en række webshops, som solgte hudpleje og helsekost, og dengang omsatte de for 40 millioner om året.

Tommy Ahlers, Jesper Buch og Christian Stadil investerede samlet tre millioner i hele Firtal Group, som Jesper og Mikkels samlede forretning hed.

LÆS OGSÅ: TV 2-deltager med familien i USA: Måtte flygte fra masseskryderi

Solgt til Matas

Bare to år efter, virksomheden var i 'Løvens Hule', blev forretningen solgt til Matas for 150 millioner, det fortæller Jesper Hvejsel i podcasten 'I kløerne på' på DR Lyd.

- Vi sidder på et advokatkontor, det gør man, de skal jo have deres del af kagen. Det tager lang tid sådan noget, jeg ved ikke, hvorfor det skal tage så lang tid at overføre nogle penge, fortæller Jesper om den dag, pengene for salget gik ind på kontoen og fortsætter:

- Jeg sidder og opdaterer min konto, og Mikkel står og taler med en kammerat, der skal skilles, og bum så kommer der 42,5 millioner kroner ind på kontoen. Så kigger jeg på den, og Mikkel er der ikke, så jeg sidder med den alene. Det var MEGET mærkelig, fortæller Jesper i podcasten.

LÆS OGSÅ: Svimlende beløb: Så meget har Justin Bieber solgt sin musik for

Fik stress

Da pengene var tikket ind på kontoen, og 13 års hårdt arbejde var overstået, gik Jesper ned med stress.

- Jeg lå med kvalme og kiggede ud i luften. Jeg fik en ordentlig omgang stress. Jeg havde altid troet, jeg var immun overfor stress, men jeg fik det på dagen, virksomheden var solgt, fortæller Jesper og fortsætter:

- Det var 13 års stress, jeg havde pakket ned i lommen, og pludselig kunne jeg være stresset. Det var en slem omgang.

LÆS OGSÅ: Christian Degn søger drømmebolig: Tilbage til Jylland