Overrasket 'Forsidefruer'-babe: Det er den største omvæltning i mit liv - Her & Nu

Overrasket ‘Forsidefruer’-babe: Det er den største omvæltning i mit liv

Der er ingen tvivl om, hvad der har været den helt store livsforandring, siden det begyndte at gå løs med at optage ‘Forsidefruer’.

Af Caroline Grønne Wigdal - 20. oktober 2020 kl. 19:25

Ved at sige ja til at være en af de seks glamourøse fruer i ‘Forsidefruer’, sagde Karina von d’Ahe også ja til noget andet, som er en del af pakken, men som hun ikke havde set komme i så stort omfang.

– Jeg har stadig ikke vænnet mig til at være kendt. Hele den store ændring i mit liv er jo sket ved, at jeg er kommet med i ’Forsidefruer’ og ligesom bare blev kendt overnight. Det har været total surrealistisk, men heldigvis har det mest været sjovt. Men jeg har stadig ikke vænnet mig til, at jeg hører mit navn blive hvisket, når jeg går forbi folk, siger Karina til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Albert og Jenna svarer på kæresterygter

Hun glemmer ofte selv, at hun er med i en populær reality-serie på TV3, og derfor bliver hun forundret over, at folk vender sig om efter hende eller taler om hende. For hun føler sig stadig bare som Joels mor.

– Det er mærkeligt, at jeg bliver ved med at glemme det. Jeg tror, det er, fordi jeg kom med i så sen en alder, siger hun.

Der er dog også dage, hvor hun slet ikke glemmer det.

– Når man er med i et reality-program, så stiller det pludselig større krav til at være overskudsagtig og smilende. For jeg vil ikke have på mig, at jeg er hende den sure kælling fra ’Forsidefruer’. Så hvis jeg er helt vildt sur, så tænker jeg over, at jeg måske ikke skal for meget ud den dag. Vi har jo alle dårlige dage.

LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-babe skældt ud for at tabe sig

Fruerne ser det ikke

Selvom Karina har en fortid, hvor hun som international model har været på massevis af forsider og været vant til at færdes blandt de kendte, så føler hun, at livet er blevet ændret efter hun blev en del af ‘Forsidefruer’. Og  hun kan mærke, at Amalie, Tina, Janni, Gunnvør og Jackie er mere vant til opmærksomhed, der kommer fra omverdenen, når man færdes rundt omkring.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Kæmpe baby-lykke

Måske fordi de andre fruer har været med fra sæson 1. Karina har været med i sæson 4, 5 og 6, og i år er sæson 8 og 9 blevet optaget, som hun også er med i. Men hen hun har altså stadig ikke vænnet sig til at være et kendt ansigt, så spørgsmålet er, om hun nogensinde gør det.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager ramt lige inden optræden

– Det løb er nok kørt. De andre piger har været i gamet så længe, så kan jeg se, at de lægger slet ikke mærke til opmærksomheden, som jeg gør, hvis vi for eksempel står i en lufthavn, siger baben.

 

View this post on Instagram

 

Paris 1987 🇫🇷

A post shared by Karina von d’Ahé (@karina_vondahe) on

Læs mere om