'Forsidefruer'-babe sender sin hund på spaophold

Janni Ree fra 'Forsidefruer' er blevet ambassadør for Danmarks første lusushundehotel. Hendes egen hund, Cobra, skal være gæst.

Når Janni Ree og hendes mand, Karsten, i juledagene tager på deres drømmerejse til Peru, kan de gøre det uden at bekymre sig om deres hund, Cobra. Den 16 måneder gamle mops bliver sendt på spaophold på Danmarks første luksushundehotel, Vandrigsgaard på Stevns.

– Han får simpelthen sin egen suite. De har 11 suiter med egen terrasse. Mange steder bliver hunden jo bare sat i et bur i en stald, men her bliver den behandlet akkurat, som om den var derhjemme, så der ikke opstår unødig stress. Det kan jeg godt lide, siger Janni, der forleden var med til at åbne Vandrigsgaard sammen med Cobra.

LÆS OGSÅ: Her er Janni Rees nye tv-program

Er blevet ambassadør for stedet

En hundeadfærdsekspert har været med til at indrette stedet, så det er så behageligt for de firbenede venner som muligt.

– Det betyder jo meget, at man har ro i sindet, når hunden bliver passet. At man overhovedet ikke skal være bekymret. Vi får billeder og video hver dag, så vi kan se, hvordan han trives. De har simpelthen tænkt på det hele. Det er også derfor, jeg har sagt ja til at være ambassadør for stedet, forklarer Janni, mens hun sidder med Cobra i hotellets pejsestue.

LÆS OGSÅ: WTF: Janni Ree afslører: Vi beundrer hinandens afføring

Og her må hundene selvfølgelig gerne være i sofaen.

– De har gjort alt for, at hunden skal have det lige så godt, som når den er derhjemme. Og når hundene vil være sammen med mennesker og nusses, så bliver de det. Jeg kunne ikke være mere tryg.

LÆS OGSÅ: Janni: Amalies mor truede mig!