'Forsidefruer'-babe klager over TV3: Her er deres modsvar

Janni Ree rettede en skarp kritik mod klipningen af det afsnit, der blev sendt torsdag aften, samt mod Tina Lund.

Den 51-årige Janni Ree har i denne uge været helt oppe i det røde felt efter at have set det afsnit 'Forsidefruer', hvor gruppen af damer er på en tur til Færøerne.

Her mener Janni, at programmet er klippet sammen på en måde, der ikke giver det nøjagtige billede af virkeligheden, og at hun bliver fremstillet som et stort brokkehoved.

Omdrejningspunktet for det hele er et stort værelse, som både Tina Lund og Janni Ree gerne vil have.

Janni Ree. Foto: Janus Nielsen
Janni Ree. Foto: Janus Nielsen

LÆS OGSÅ: AV! Nu langer Janni Ree kraftigt ud efter Tina Lund

– Jeg blev chokeret og tænkte, at det var løgn, da jeg så det. Jeg har også lige talt med Amalie. Hun sagde: “Ja men Janni, det er jo slet ikke dig”. Det virker, som om jeg brokker mig fra A til Z. Men jeg er altid den, der indordner mig og tager de små værelser. Så jeg synes simpelthen, det er at skam-klippe mig, så jeg ikke engang kan kende mig selv. Det er så strengt!, lød det blandt andet fra Janni tidligere på uge. 

TV3 svarer tilbage

Det er produktionsselskabet Blu, der står bag klipningen af afsnittet, og dermed er det også dem, som Janni Ree valgte at klage til. Den klage fik hun dog ikke meget ud af, da programmet jo er færdigklippet og sendt. Tilbagemeldingen var, at det er sødt, at Janni brokker sig over forholdene.

LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Konflikten endte helt anderledes

Desuden mener Janni, at det i afsnittet ser ud, som om uenigheden om værelset bare er en konkurrence og for sjov fra Tinas side - men det er ikke tilfældet, mener Janni.

Realityportalen har spurgt Nent Group, der ejer TV3 og Viaplay, hvilke overvejelser de har gjort sig om det afsnit.

- Vi er super ærgerlige over at høre Jannis kritik af os, men vi kan ikke genkende det. Vi mener, at begge parters argumenter i konflikten er vægtet lige, og generelt gør vi, hvad vi kan for at skildre alle situationer nuanceret og med input fra alle de involverede parter, siger Kenneth Kristensen, der er programdirektør hos Nent Group.

LÆS OGSÅ: Holdt udenfor i ‘Forsidefruer’: Hvorfor er man ikke engang med i puljen?

- Vi er meget glade for Janni og de andre fruer, og vi håber, at vi kan se fremad og nyde de to sidste afsnit af sæsonen, lyder det.

Det er ikke første gang, at Janni føler, hun er blevet fremstillet forkert i en konflikt i programmet, men hun er dog stadig glad for at lave 'Forsidefruer', og der skal også optages flere sæsoner.

LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører flytteplanerne