Forlod 'Paradise Hotel': Nu er han med i 'Ex on the Beach'

'Paradise Hotel' var ikke noget for Andreas.

Det nye 'Ex on the Beach'-hunk har allerede haft en fod indenfor i reality-verden, og det er også derfor, at han er endt med at blive en af deltagerne i 'Ex on the Beach' sæson 4. Her er det en avanceret casting-proces der ligger forud for valget af deltagere og heriblandt de mange ex'er. 

LÆS OGSÅ: WOW! Kiloene rasler af 'Ex on the Beach'-babe

- Jeg har meldt mig til 'Paradise Hotel', da jeg var yngre, så en af casterne kendte mig fra dengang, og hun valgte så at skrive til mig og spørge, om jeg kunne have lyst til at medvirke i 'Ex on the Beach', fortæller Andreas til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe åbner op: Eks døde af en overdosis

Han har både meldt sig til 'Paradise Hotel' i 2015 og i 2017, og begge gange nåede han langt i forløbet. Da han meldte sig til reality-programmet anden gang, gik han videre helt til den allersidste casting, hvor han valgte ikke at møde op.

Nej til 'Paradise'

- Da jeg valgte at springe fra, havde det også noget at gøre med, at jeg ikke fik så stor opbakning hjemmefra, og jeg boede hjemme på det tidspunkt. Min mor var for eksempel meget imod det. Det var hun også denne gang, men hun har mest bare grinet af det, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Ung mor danner par med ‘Love Island’-fyr

Og denne gang var der ingen kolde fødder hos Andreas, der i mellemtiden har fået sin egen lejlighed og derfor ikke bliver så påvirket af familiens holdning.

- Jeg tror, at 'Ex on the Beach' mere er et program for mig. Jeg har ikke lyst til, at det hele skal handle om taktik. Jeg vil hellere bare have en fest. Og lige nu er single og har et arbejde, hvor der er mulighed for at tage fri for en periode, så derfor blev det nu. Jeg ville gerne ned og have en vild oplevelse, siger han.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk tog hjem efter to dage: Savnet blev for stort

Oplevelsen med 'Ex on the Beach' har givet Andreas mod på at deltage i mere reality-tv i fremtiden. 'Ex on the Beach' har premiere 1. marts. 2020.