Forlader festen: Kæmpe drama i ‘Prince Charming’

Mikkel og Christian forklarer dagens drama.

I dagens afsnit af 'Prince Charming' på discovery+ er der endnu engang lagt op til drama, da Mikkel vælger at tale åbent om et meget ømtåleligt emne - nemlig hvem der faktisk er i huset af den reelle grund.

- Der havde de seneste par dage været lidt ”tumult” i forhold til Christian og hans relation til både Mads og Jonas. Han snakkede stadig lidt om Mads, og nogle dage sagde han, at han 100% var der for Jonas og andre gange sagde han, at Jonas ikke var hans type. Så jeg følte, at det var unfair for os andre, hvis han "tog pladsen" fra os, som måske blev sendt hjem til næste ceremoni til fordel for ham, fortæller Mikkel til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Unfinished business: 'Prince Charming'-Christian forklarer forhold til 'Paradise'-fyr

Mikkel nævnte ingen navne, da han bringer emnet op, men Christian ved godt, at den er møntet på ham.

- Jeg følte, at drengene i huset talte meget om det, og i stedet for at hviske om det i krogene, ville jeg hellere bringe emnet op og tale om elefanten i rummet. Ærlig talt, så ser man ikke, at jeg sidder meget fint og forsøger at få øjenkontakt med alle drengene i lokalet netop for at undgå, at folk ville føle sig angrebet. Men det gjorde Christian, som man ser i programmet, fortæller Mikkel, der i dag stadig bor i Dubai, men han flytter permanent til København fra 1. august.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen bekræfter: Teitur flytter ned til mig i Spanien

Realityportalen har naturligvis også talt med Christian om hændelsen, som afviser, at han var der af andre årsager end at finde kærligheden.

- Selvfølgelig blev jeg meget sur. Jeg hader generelt, når folk beskylder for handlinger eller intentioner, som de ikke har styr på. Mikkel havde ikke ret. Det eneste folk havde ret i derinde var, at jeg blev forelsket i Mads, og den forelskelse forsvandt næsten dagen efter, forklarer Christian til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Irina giver status på graviditet

Mikkel og Christian blev hurtigt venner igen og taler stadig sammen den dag i dag.

- Det var bare intenst inde i huset, og det forstår vi alle sammen, fortæller Christian.

Se med i dagens afsnit, om Christian får lov at beholde sit slips af Jonas, eller om Jonas ikke kan mærke Christian efter forelskelsen til Mads.

LÆS OGSÅ: Sovsekulør og Nivea creme: Gustav giver opskriften på reality-succes